Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
NEDENES AMT.
males; det havde kun én etage, og kornet tørkedes kun paa nogle
brede hylder eller padder.
Smedjen var liden og uden skorsten, kun med en forhøining
af kampesten, hvorpaa ilden lagdes.
Til husene hørte sag og kværn, byggede af stokke. Af sage
var der i Gjellebøls tid kun en paa Hamre i Bygland og en paa
Bjørneraa i Bykle. Begge var bygdesage uden privilegium og
bækkesage, paa hvilke kun skares høst og vaar, og de var ikke
istand til at forsyne alle med brædder. Disse sage var opført
nogle faa aar, før Gjellebøl skrev; tidligere blev alle bord eller
brædder huggede med øksen; thi der brugtes ingen store
haand-sage.
En kværn havde næsten hver mand; men de var smaa og -v
var alle bækkekværne, kun forsynede med vand høst og vaar
eller i meget stærkt regnveir. Om sommeren stod de tørre, og
om vinteren frøs de. Nogle havde dog stemmer. Kværnene
dreves ved kværnkaller.
Disse ovenfor omtalte røgstuer har utvilsomt havt udbredelse
i Agder ogsaa udenfor Setesdalen.
Kalm, som reiste i Norge i 1747, beskriver nemlig nøiagtig
røgstuen paa en reise over land fra Kristiansand til Grimstad,
hvilket viser, at røgstuerne dengang brugtes langt sydligt, næsten
ud til kysten; men han siger, at han paa reisen saa to saadanne
røgstuer, hvilket tyder paa, at det var en undtagelse, at man
paa den tid brugte røgstuer i kystherrederne. Men, siger Kahn,
længer op i landet og tilfjelds bruges ikke andet end saadanne
røgstuer.
Disse stuer beskriver Kalm saaledes:
Røgstuen er tømret af træ som en anden stue; taget i den
er et bjælketag, hvis sider møder hinanden i en spids vinkel.
Paa væggene er der ingen vinduer, og der er ingen anden
aab-ning end døren, hvorigjennem de gaar ind i stuen.
Midt paa gulvet i stuen er ildstedet, muret op af store og
tykke heller, som ligger horizontalt eller parallelt med gulvet.
Høiden af et saadant ildsted var undertiden 2, undertiden 3
kvarter over gulvet. Længden var 2 alen å 10 kvarter, bredden
6 å 7 kvarter.
Ved siderne var der ingen mur, som gik høiere op end selve
de horizontalt liggende heller paa ildstedet, naar undtages den
side, som vendte mod døren, hvor en tyk stenhelle var opreist
paa kant i ret vinkel med planet af ildstedet i en høide af 3 til
4 kvarter over samme. Den største ild gjordes op i det hjørne,
hvor den opreiste helle stod.
Længden af ildstedet gik i samme retning som længden af
stuen. Bagom den paa kant staaende helle var en lodret staa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
