Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
209
nævnte aabning i taget. Af møbler i stuen var der ikke mange,
man fandt ikke andre end to sengesteder, som var fæstede til
væggen, hver i sin krog, samt et langt bord med bænke
omkring, hvilke kaldtes padder, og saa var der nogle trækrakker
omkring aaren.
Stuerne blev indvendig sorte som et tørkehus af den røg,
som bestandig var i stuen; mange skurede og hvidskavede de
4 eller 5 nederste omvarv, hvor røgen ikke var saa tyk, som
høiere op paa væggene. Man kunde aldrig se solen i stuen, men
noget lys faldt gjennem hullet i taget; en saadan stne kunde
aldrig være varm om vinteren, da døren altid maatte staa aaben,
forat røgen kunde gaa fra stuen op gjennem aabningen i taget.
Skjønt man havde en stor ild tændt og ved denne kunde brænde
sig paa den ene side ved aren, hvor beboerne gjerne sad i en
firkant, saa kunde man fryse paa den anden side og ikke holde
sig varm, og den idelige røg var til besvær.
Gjellebøl beretter, at de mest formuende havde i den sidste
tid, det vil sige før 1780, begyndt at bygge sig, foruden
røgstuer, stuer med vinduer i og med loft ovenpaa og med
skorstene, som paa andre steder var brugelige; og nogle faa havde
anskaffet sig kakkelovne. Disse saakaldte nystuer eller
skorstens-stuer var meget smaa og brugtes kun om vinteren, da de var
varmere. Alle gjæstebud maatte holdes i røghusene, da de var
mest vante til dem, og da de nødig vilde frafalde sine forfædres
skikke. Præsteboligerne og boliger for de andre faa fremmede
var opbyggede paa saadan maade som paa andre steder i Norge
brugeligt.
Buret eller boden sattes gjerne ved siden af stuen. Dette
var det eneste hus, som havde 2 etager; den øverste etage, som
kaldtes loft, gik 1 alens længde udover den nederste paa alle
sider og var altsaa meget videre end den første; det havde svaler
rundt omkring af brædder; den nederste afdeling havde sjelden
svaler. I den nederste etage forvaredes kornvarer og andre
madvarer; men i den øverste kister, sengklæder, gangklæder og
andet tøi.
Til udhusene hørte laderne, hø- og kornladen. De var
byggede i en bygning af runde stokke, og der var laaven eller loen
til at tærske korn paa midt imellem laderne ; der var ingen bro
til at kjøre kornet op paa, og hø og korn kastedes op gjennem
nogle huller paa siderne af laderne.
Hestestalden havde sædvanlig ikke rum mere end til én hest,
og havde heller ikke loft ovenpaa til foder.
Fjøset var afdelt med stokke i to rum, det ene for
hornkvæget, det andet for smaafæet.
I tørkehuset eller badstuen tørkedes de kornvarer, som skulde
14 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
