Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
213
I årestuen er i almindelighed to sengesteder (kvilur), der er
heftede til væggen liver i sin krog, og et langt bord af en eneste
bred og tyk planke med bænke (pada) omkring og nogle krakker
ved aren.
Paa årestuens to sider har før i regelen været en svalgang.
Årestuen bruges nu kun som sommerstue og ildhus.
Omtrent i midten af det 18de aarhundrede begyndte man
at udvide husbekvemmeligheden med tilbygning af en nystue
(nystoga), der bestaar af et rum nede og et ovenpaa, der kaldes
skjeldtile, hvor ungdommen for det meste har sit natteleie.
Skjeld-tile er ogsaa benævnelse paa himlingen i nederste rum.
Denne stue har speis (peis), det er skorsten med laage
eller spjeld, spjødd, oldnorsk speld, og et eller flere vinduer.
Den er familiens vinterstue og har foruden peis i regelen ogsaa
kakkelovn.
E. Sundt mener, at de paa Gjellebøls tid ikke har havt det
gjennemsigtige skjaa over ljoren, fordi Gjellebøl ikke nævner det.
Sundt anfører:
«Her hos Gjellebøl tales ikke om den gjennemsigtige skjaa, som
vi forefandt i røgovnstuen som dæksel over ljoren. Men det vil
forstaaes, at i årestuen kunde saadan skjaa ikke komme synderlig
til nytte; thi om sommeren behøvedes intet dække, og om
vinteren, naar man for at holde det varmt i stuen om dagen maatte
brænde paa aren uafladelig, maatte ljoren være aaben den hele
tid og kunde alene lukkes for natten.»
Som ovenfor omtalt nævner imidlertid Kalm allerede i 1747,
at der anvendes en ramme med en hinde af komave i årestuen,
saa de har nok havt skjaa, og Blom omtaler i 1896, at de tildels
har ramme med skjaaskind, saa det har nok været i brug, om
Gjellebøl ikke særlig nævner det.
Den gamle årestue, røgstue eller gamlestue, som den nu kaldes,
og den nye stue, nystuen, er nu ofte byggede ved siden af
hverandre, nystuen høiere end årestuen, og imellem begge er en gang
eller forstue. Til venstre for denne ligger da årestuen og til
høiere nystuen.
Enduu i 1780—1800 levede folk baade sommer og vinter i
gamlestuer, men i det 19de aarhundrede har de neppe været
bestandige tilholdssteder.
Røgstuerne er næsten firkantede og 5—6 alen til skraataget.
Døren (hur kaldes den her, hvorimod selve aabningen kaldes
dør) er masi v og gjort af brede tykke planker. Den har svære
hængsler, der undertiden gaar næsten helt over døren og er
forsirede. Klinke eller laas bruges sjelden, men døren falder ind i
en karm, der er saa trang, at den fuldkommen holder den fast. Paa
begge sider er svære jernringe til at lukke den op igjen med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
