- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
214

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214

NEDENES AMT.

I gamle dage og helt til i mands minde brugte man i
brylluper at slaa disse døre igjen med den mest mulige kraft, hvilket
kaldtes «at smedde huro for bruro», det er smelde dørene for
brudene. Denne smelden var en æresbevisning og tillige middel
til at bortskræmme «vetter», som maatte have ondt i sinde mod
brudeparret.

I krogene paa begge sider af døren staar to senge, der bestaar
af kun to sider, da stuens vægge umiddelbart danner de andre
to. De er som oftest i kanterne prydede med udskjæringer
eller krot.

I midten af stuen er gruen eller aren, der er opsat af sten
og paafyldt jord.

I enden mod døren er opreist en stenhelle, Paa den’
modsatte ende er en liden lav bænk. Ved de to andre sider staar
to bænke, hvoraf den ene har rygstød og kaldes gamlestustolen,
den anden er en lang krak. Stolen er undertiden forsiret med
udskjæringer.

Bagenfor stolen og helst paa den side, som vender ud mod
gaarden, staar ved enden af sengen et skab med to afdelinger.
Ved siden af skabet begynder en lang bænk, der fortsætter rundt
til henimod sengen paa den modsatte side. Fra skabet og til
tvervæggen er høisædet. Disse bænke er faste til væggen og
kaldes padden. Langs med bænken staar tversover stuen et
langt bord omtrent l1/* alen bredt. Det ligger paa to stokke, der
er lagt over en lang krak, bordfoden. Foran bordet staar en
lang krak.

Nær aren er der en lodretstaaende bjælke, hvortil der i ret
vinkel er fæstet en anden bjælke, som kan svinges indover eller
væk fra aren, og i bjælken hænger skjerdingen eller skorer eller
jernkjættinger med kroge, hvori gryder og kjedler kan hænges
over ilden. Denne bjælke er den før omtalte gjøja, som over
aren gaar ud i bøining i form af en smal og lang hals og ender
i et hoved.

Gjøja eller jøya, som i Valle næsten lyder som gjya, kaldes
i Evje gjelja, i Telemarken tildels gjægja og heder-egentlig gjelgja
og er den korte bjælke over aren; ordet kommer vistnok
af galge.

Brudgommen og alle føllingsfolkene huggede i den, og jo
større fliser der gik ud, jo bedre lykke spaaedes brudeparret.
Det skulde nok ogsaa være til skræmsel og advarsel for
vetten.

Nystuen har den mandalske stueform med ildstedet i hjørnet
mellem dørvæggen og høisædesvæggen, samt med senge ved den
bagre langvæg og mellem dem storskabet. Der er forsiringer
paa sengenes og skabets snedkerarbeide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free