Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEBYGNING.
217
Af årestuen er efter E. Sundt den form af husbygninger, som
kan kaldes den mandalske, udviklet. Maaske har de bedre
røg-stuer været indrettet med to årestuer, saa man slåp kogning i
det værelse, som stadig var beboet. Naar aren kom bort, kunde
Jjoren sløifes, og der kunde bygges loft over stuen eller stuerne,
og der kom vinduer, naar ljoren ikke længer gav lys.
De nye huse byggedes større, med to stuer i rad (den rette
stue eller dagligstuen og nystuen eller gjæstestuen) samt med
ildhus paa bagsiden.
Senere er ildhuset, der før var som en bygning for sig selv,
draget ind under selve stuebygningens tag og dermed omdannet
til et almindeligt kjøkken med skorsten i hjørnet. Samtidig er
der paa den ene side af kjøkkenet indrettet et bagkammer eller
sidekammer (benævnt le-kammer, af le, gammelnorsk hliö, som
betyder side), samt et vedskjul (eller ogsaa et bagkammer til
istedetfor vedskjulet).
Den mandalske stueform har været udbredt foruden i Mandals
fogderi mod vest ind i Lister fogderi til de øverste bygder af
Lyngdalen (Hægebostad hovedsogn med Eiken anneks) og af
Kvinesdalen (Fjotland), samt mod nord og øst ind i Robygde
lagets fogderi, nemlig op til det øverste af Mandalen (Aaseral),
opad hele Setesdalen (Evje, Bygland, Valle) og et lidet stykke
opad Tovdalen.
Østgrændsen for den mandalske stueforms strøg falder
sammen med den grændse, som fra gammel tid har skilt mellem to
hoveddele af det førnævnte Agdefylke, nemlig Vest-Agder og
Øst-Agder.
Den nedenesiske eller østagderske stueform har E. Sundt kaldt
stueformen i amtets østligste strøg, i bygderne Moland, Holt og
Søndeled, mellem Arendal og Østerrisør; han omtaler den fra
aaret 1860:
I første etage er der en stue, brugt som storstue eller
stads-værelse, med kakkelovn, bord og bænke og seng. Et kammer,
brugt som dagligstue, med muret ovn eller «spis», d. e. en
skorsten, som er aaben til to sider, saa ilden kan lyse i værelset;
den bruges ogsaa til at koge paa. I kammerset er desuden en
kakkelovn sat ved siden af skorstenen, for at hjælpe til med at
holde det varmt i værelset, bord med bænke, seng med
karnis over og endelig en saakaldt kove, d. e. et indelukke for
kjælderlemmen, bygget op i høide med sengekarnissen,
nogenlunde svarende til den mandalske stues seugeskab. Karnissen,
som gaar i et over sengen og koven, er indrettet som hylde for
kopper og glas, og derfor heder den ogsaa skjænk. Denne hele
indretning er afskaffet i mange huse, og der staar kun en
almindelig seng istedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
