Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
NEDENES AMT.
E. Sundt, der skriver om bygningsskikke i 1863 og 1864 i
«Folkevennen», omtaler «Ola Døsja i Vikedal, som døde for et
aar siden og var paa halvfemte tjuge (90 aar); han kunde fortælle
saa meget om gamle dage, og han talte tidt om, hvorledes de
sluttede med den gamle grue og byggede ovn (røgovn af sten) i
kraaen eller hjørnet af stuen; man fik det rummeligere og gildere
paa den maade; det var som en ny mode — da først nogle havde
begyndt, vilde alle tage efter. Dog var det ogsaa saa, at de,
som dengang var gamle, satte sig længst imod, og i førstningen
vidste de heller ikke at bruge den nye indretning ret; de var
svært bange for varmen og stod færdige med vasbøtter for at
slukke, naar de syntes luen stod for stærk ud af ovnen, og
gryden satte de ind i selve ovnen; men siden blev de bedre vante
med den nye maade.»
Den forbedring, som Olav Kyrre (1066—1093) indførte, synes
efter dette først at være indført saa sent, at en i 1860 levende
mand kunde huske forandringen.
Røgovnen blev herskende paa Vestlandet, aren østenfor.
Da baalet maatte brænde paa aren uafladelig for at holde det
varmt om vinteren, og ljoren og døren maatte staa aaben for
røgens skyld, brugtes der en masse ved.
Røgovnen derimod sparede brænde. Hvor det gjaldt om at
spare paa veden, eller i kyst- og fjorddistrikter uden overflod paa
skog, maatte røgovnen passe bedst.
Røgovnen blev ikke indført overalt, fordi aren med sit baal
tjente ikke alene til at varme, men ogsaa til at lyse hele
vinterkvælden igjennem, men røgovnen var mørk og krævede en kole
(lampe) med lyse (tran af fiskelever), som man lettest fik i
fiskeridistrikterne.
Senere lærte man at mure af sten et ildsted med røgpibe
(peis, skorsten, lysovn), og en peis er ligesom aren skikket til at
varme og lyse paa en gang, og den fandt lettest indgang der,
hvor aren brugtes før.
Paa Østlandet, hvor vistnok aren og ikke røgovnen havde
været i hvert hus, kom peisen til at høre hjemme for
aarhundreder siden, medens røgovnen i de vestlandske strøg var det
almindeligste ildsted endnu i det nittende aarhundrede.
Peisen gjør sin tjeneste uden at besvære med røg og sod,
ligesom aren kræver den meget ved og passer derfor mindre for
Vestlandet.
Senere end peisen blev kakkelovnen med røgpibe kjendt her
i landet. Som peisen havde været skikket til at afløse aren, saa
var kakkelovnen som skabt til at afløse røgovnen.
Det er kakkelovnen (i dens forskjellige former, bilæggerovn,
vindovn, kogovn), som har afskaffet røgovnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
