Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
NEDENES AMT.
Vestre Moland, Landvig, Fjære, Øiestad, Hisø, Tromø, Dybvaag,
Søndeled, Valle, Bygland, Hornnes, Evje, Vegusdal, Mykland,
Herefoss og Aamli.
Amtsthinget i 1896 besluttede, at vedtægter kun skulde
istandbringes for Tromø herred.
En privat planteskole, som aarlig skal levere op til 100 000
skogplanter, er anlagt ved Grimstad.
Skogrettigheder. Om skogrettigheder i Nedenes amt har
professor A. Taranger meddelt endel oplysninger:
I en betænkning af 1803 heder det om det norske
jord-og skogfællesskab ved overgangen til det 19de aarhundrede.
«I skog og udmark er fællesskab almindeligt, ikke alene
mellem opsiddere paa en gaard, men ogsaa mellem flere gaarde
og bygder. Fælles baade i henseende til havning og hugst: snart
saaledes, at en eier skogen, en anden græsningen, snart saaledes
i hugsten, at den, som eier i gaarden, faar hvert 4de træ
(Bratsberg), snart saa, at alle har lige ret til at hugge snart
overalt i skogen, snart paa enkelte steder, især i de øverste
fjeldegne.
I Nordre Bergenhus eier en et slags træer i skogen, saasom
løvskogen, en anden naaleskogen. Der gives endog det sted,
hvor der siges, at en eier træet, en anden grenene, nemlig ret
til løvet til kreaturernes føde.»
Disse ældgamle forhold er nu for en stor del forsvundne
ved udskiftning, men bestaar endnu i Øvre Telemarken,
Gjeve-dal, Setesdalen og i Vegaarsheien.
Navnlig er særeiendomsret til løvskog og til barskog hyppig.
Dette særeie til løvskogen har sin grund i dens betydning som
kreaturfoder. Navnlig benyttes aspeløv til kjørene og birkeløv
til sauerne.
I de øvre fjeldbygder har denne løvning givet løvskogen
dens stempel: en kort liden stamme med et afstumpet forvirret
grensystem. Særlig ungskogen benyttes til løvning.
Hvor løvskogen ligger i sameie, synes det at have været
regel, at hver bruger skulde «lauve» efter skylden. Denne regel
var nok vanskelig at følge og endda vanskeligere at paase
overholdt. «Kvar lauve, so hararst han kan», bemærkede en
gammel kone i Gjevedal. For at undgaa sameiets
ubehageligheder har derfor bønderne ved indbyrdes overenskomst skiftet
løvskogen. Ved et saadant skifte kan det hænde, at den ene
lodeiers løvskog kan komme til at ligge i en anden lodeiers
barskog. Dette forekom ialfald paa en gaard i Setesdalen.
Løvskogen opfattes som tilhørende gaardene, saa at det har
hændt i Valle, at en mand, som har solgt al sin skog, har staaet
i den formening, at løvskogen ikke var indbefattet heri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
