Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
251
Dette har sin rod og forklaring deri, at løvskog og beite
sædvansmæssig altid følger gaardene og regnes med til disses
uundværlige herligheder (lunnende, som vore forfædre kaldte det).
I Vinje skal det have hændt, at en mand eiede granen og
en anden furuen; men ingen af dem vilde hugge i sin skog;
erfaring lærte, at medeierens træsort kom op igjen: huggedes
gran, kom der furu istedet, og omvendt. Ved at hugge sin egen
skog vilde man saaledes forøge medeierens andel.
Bønderne gaar ud fra, at skogens eier ikke eier skogbunden,
men kun dennes produkt, og dettes art betinger eiendomsrettens
omfang.
Skogloven af 1863 § 15 bestemmer imidlertid, at
skog-grunden og de træer, der vokser paa denne, maa ikke adskilles i
særskilte eiendomsgjenstande. I Lille Tovdal havde flere
skogeiere bortsolgt til skogspekulanter skog og skogbund med
forbehold af beiteret; men de var i uvished om, hvem der-skulde
betragtes som «grundeier», og specielt hvem der havde jagtretten
i disse strækninger.
Skoglovens løsning af spørgsmaalet, om hvem der eier
skog-grunden, betegner et brud med en nedarvet restopfatning i de
bj-gder, hvor ældgamle skogretsforhold endnu bestaar.
Skogen er ofte delt i teiger mellem en gaards opsiddere,
medens skogbunden er fælles havnegang for den hele gaard.
I Setesdalen kaldes en havnegang i skog for buskog. Den,
som har beitesretten, siges derfor at «eiga buskogen», hvilket vel
at mærke ikke medfører nogen eiendomsret til «skogen», hverken
furu-, gran- eller løvtræer. «Buskogeieren» har kun beitesret.
I Setesdalen var det den herskende opfatning, at skogeier
og buskogeier eiede grunden «ihop». Spørgsmaalet blev aktuelt,
der hvor der er feldspatbrud, og feldspaten antages at eies af
skogeier og buskogeier i fællesskab.
I Vegusdal fandtes feldspatgange i en strækning, hvor en
eiede granen, en anden løvskogen, en tredje beite, og det
ordnedes slig, at hver af disse tre skulde eie en tredjedel i
feldspaten.
Oprindelig har al udmark været brugt i fællesskab og eiet
i fællesskab. Da skogen begyndte at faa værdi, skiftede brugerne
den i teiger, som blev tillagt de enkelte brug. Derimod var det
upraktisk at udskifte havnegangen, og den blev derfor liggende
i sambrug.
Udskiftning af skogen var kun en udskiftning af brugsretten
til skogprodukterne, ikke af eiendomsretten til den
skogprodu-cerende grund. Den blev liggende i sameie, og hvad der findes
i grunden, udenfor det udskiftede, det eier indehaverne af de
forskjellige brugsrettigheder i fællesskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
