- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
254

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

NEDENES AMT.

hvert øieblik, fordi man ikke havde villet koste ubetydeligheder
paa elvens regulering.

De fleste arendalske tverelve vilde ikke mangle vand, naar
de var forsynede med gode damme, naar de var bebyggede, og
naar man drev passende langt tømmer; men alle laa til enhver
tid fulde af last og blev aldrig noget aar rene.

Driften i elvene foregik saavel høst som vaar, og arbeidet
var enten bortsat i dagarbeide eller i akkord mod betaling pr.
tylvt; dette ledede til, at man drev, saalænge der var fuldt vand,
og gav efter med driften, saasnart dette faldt, idet
fløderhus-bonden vidste, at han med mindre møie tjente sine penge, naar
der næste gang blev stor flom.

Om flødningen i hovedelven bemærker Mejdell, at al last ved
at blive annammet i skogen og i utide allerede led skade, før
den kom til nærmeste flødbare vasdrag. Var dette en tverelv,
saa laa en stor del af lasten i flere aar, førend den kom til
stor-aaen eller til de store vande, Vraavatn og Nisservatn, hvormed
hovedvasdraget antoges at begynde.

Hverken i Vraavatn eller i Nisservatn havde man de
apparater, som andetsteds benyttedes ved transporten over vande. Man
ventede med tømmergrimernes flytning nedover, indtil der kom
føielig vind, og naar der straks derpaa kom vind i modsat
retning, bar det igjen nordover; grimerne sprang istykker, og man
færdedes paa denne maade frem og tilbage, indtil langt ud paa
sommeren, ofte ind i august maaned, saa at vaarflommen var forbi,
og lasten maatte lægges i vinterkvarter, hvis den ikke ved en
høstflom kunde bringes et stykke nedad paa elven.

Paa strækningen fra Haugsjaasund til Nelaagvatn, omtrent
41/g mil, var der ingen vanskeligheder i vasdraget, undtagen
de selvgjorte, som maatte være foraarsagede ved tverbomme i
den hensigt at faa lasten fra bielvene optalt og omkostningerne
ved dens flødning gjennem disse reparteret paa lasteeierne. De
faa strømme og mindre fosser paa den ellers udmærkede
flød-ningselv, var ikke at anse som væsentlige hindringer, og selv
Sutlandsfossen har intet at betyde. Driften til Nelaagvatn
varede ikkedestomindre hele aaret. Lasten optoges her paa en
bom og bragtes grimevis over vandet, hvilket hørte til den
tids forbedringer, idet man tidligere lod den svømme løst
omkring fra vik til vik, opad vandet og nedad vandet, indtil
aaret var omme paa farten over dette 1 mil lange vand. Senere
gik det da forsaavidt bedre, som et par driftige mænd mod
akkorderet betaling pr. tylvt bommede tømmeret over; men
heller ikke her havde man de til en hurtig ekspedition
fornødne apparater. Man lagde sig fast, indtil der kom føielig
vind, og da der, for at komme ud af det bugtede vand, be-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free