Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG.
253
aar fremad, paa den ene side til skogeiernes forarmelse og paa
den anden side til skogenes totale ødelæggelse.
Mejdell giver en kort beskrivelse over den daværende flødning
i Nidelven, om hvilken han siger, at Arendals trælasthandlere
vistnok vil betegne den som uefterrettelig.
Om annammelses- og hugsttiden siger han, at det har været
skik i Østlandets skogegne, at tømmeret kun annammes én gang
om aaret, umiddelbart før flødningen, ved elvebredden og ikke
ved stubben i skogen.
I Arendals vasdrag holder man fast paa den uskik, at
tømmeret mærkes i skogen, bønderne, fordi det var bekvemt, og
skogeierne, fordi det ikke kom dem an paa, om nogle tylvter
tømmer mere eller mindre, der ingen værdi havde, blev liggende
til unytte.
I det arendalske opland gik det saaledes til, at hver
kjøbmand sendte op en mand som mærker, om sommeren, efterat
vaarflommen var forbi, og om høsten, efterat høstflommen var endt,
for at slaa øksen paa det fældede tømmer; der blev ofte ikke
tale om priserne, men blot om at modtage paa kjøbmændenes
egen akkord, som det kaldtes. Flødehusbonden modtog senere
tømmeret ved elven og holdt et slags regning over, at tallet
svaredes ; men dette dobbelte arendalske bogholderi bragtes til
balance paa mange slags maader, hvilket viste sig ved gjenliggende
hele og afbuttede tømmerstokke i skogene. Det tømmer, der var
hugget før St. Hanstid, mærkedes og kjørtes frem paa sommerføret,
og det, som tilvirkedes efter St. Hanstid og mærkedes om høsten,
slæbtes ogsaa hyppigst frem paa bar mark, og alt blev saaledes
liggende ulunnet omtrent 1 aar over i skogen og tabte derved
mange procent i værdi. Bønderne var kommet i den vane, dels
af skjødesløshed, dels fordi det sommerhugne tømmer var lettere
at haandtere, og kjøbmændene føiede dem i denne uskik, fordi de
trods varens forværrede beskaffenhed dog stod sig godt paa
handelen, og fordi de saa, at det sommervirkede materiale hyppig
sank, og af den grund indbildte sig, at det høsthugne vilde
være endnu mere udsat derfor. Sagen var den, at der
nødvendigvis maatte gaa en hel del tømmer tilbunds, uaar flødningen varede
saa mange aar som her.
For flødningen i tverelvene var der i faa eller ingen af
Nidelvens bielve udrettet noget for at paaskynde lastens fremførsel,
uagtet driften i regelen gik misligt, fordi man ikke havde villet
give penge ud paa elveforbedringer, og fordi elven overfyldtes
med last.
Karlsaaen i Aamli er i sig selv en ikke saa slet elv, men
den var til enhver tid fuld af last, som aldrig kunde komme
frem; hundreder af tylvter tømmer blev staaende fast i fosser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
