- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
256

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

256

NEDENES AMT.

mange maatte tabe den fordel, som de havde paa mange andre
steder. Her var ingen tømmerflødere, thi «da dette Folk er et
meget slet Søfolk, og ikke er vandt til saadant Arbejde», opsendte
Kristiansands kjøbmænd fossekarle fra byen paa visse tider om
aaret, som flødede tømmeret.

I et senere afsnit om handel er omtalt den maade, hvorpaa
kjøbmændene i Kristiansand benyttede sig af den vanskelige
flød-ning i elvene til at trykke priserne.

Om tømmerdriften, mærkningen og flødningen, saaledes som
den nu foregaar, oplyses efter professor A. Taranger:

Skogeieren eller lastens sælger skal levere lasten paa flydende
vand. Det bliver saaledes skogeieren, som skal drive lasten ud,
det vil sige, hugge den, barke den og kjøre den frem til
elvebakken.

Hugst og drift udføres i regelen af leiede arbeidere.
Huggerne arbeider oftest for dagløn; driverne lønnes efter akkord og
holder selv hest og redskab. Hvor skogen ligger afsides, og
driften bliver kostbar, anvendes lutdriving: arbeiderne overtager
hugst og drift mod at faa halvdelen af tømmerets salgssum for
sit arbeide.

Naar tømmeret er hugget og afbarket, foregaar mærkningen
dels paa hugststedet, dels efterat tømmeret er ført frem til
elvebakken.

Mærkningen foregaar almindelig paa den vis, at
trælasthandlerens mærke hugges paa hver stok, i begge ender og paa
midten, med hans mærkeøks.

Mærket har de forskjelligste former, dels er det en
sammensætning af kjøbmandens forbogstaver, dels har det form af en
geometrisk figur, et dyr eller lignende.

Ligesom kvægmærkerne har ogsaa tømmermærkerne sine
særegne navne, der opraabes ved tømmerets sortering istedetfor
eierens navn. For at undgaa forveksling og usikkerhed ved
sorteringen er det nødvendigt, at mærkerne i flødningsdistriktet
ikke ligner hverandre for meget, og at de bliver almindelig’kjendte.

I almindelighed udarbeides trykte mærkekarter, som ved
opslag bringes til almenhedens kundskab. De ved flødningen ansatte
mandskaber og særlig talmændene maa selvfølgelig have alle
mærker i hovedet.

Mærkningen udføres af mærkeren, der er trælasthandlerens
fuldmægtig.

Samtidig med mærkningen optager mærkeren en fortegnelse
(mærkeseddel) over det mærkede tømmer. Derved er det bragt
endelig paa det rene, hvilket tømmer trælasthandleren har kjøbt
og kjøbesummens (mærkesummens) størrelse. Men sælgeren har
endnu ikke leveret tømmeret. Det er endnu ikke gaaet ud af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0274.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free