- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
257

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG.

257

hans besiddelse, og kjøbesummen er endnu ikke forfalden til
betaling. Dette sker først, naar tømmeret er kastet paa elven. Da
har sælgeren leveret, og kjøbesummen er forfalden til betaling. Da
er tømmeiet gaaet ud af sælgerens besiddelse og over i
flødnings-selskabets værge.

Paa flødningsselskabets vegne annammes tømmeret af
talmanden. Han indfører tømmermængden og dens mærker i en af
flødningsdirektionen autoriseret protokol, som kaldes talbog, og
udsteder til sælgeren en talseddel, forsynet med hans underskrift
og talsignet, der bærer flødningsdistriktets mærke.

Talnianden er en edfæstet funktionær og forpligtet til at se
mærket paa hver stok, før den slippes paa elven; ligesaa har han
at tælle tømmeret nøiagtig, stort tømmer for sig, smaalast for sig.
Han skal tillige kontrollere, at sælgeren virkelig leverer al mærket
last; derfor maa mærkeseddelen forevises ham ved leveringen.
Talseddel og mærkeseddel skal stemme overens, naar leverancen
er rigtig. Uoverensstemmelser skal talmanden notere paa
talseddelen og underrette kjøberen derom.

Talmanden er i regelen tillige elvehusbond eller entreprenør
for flødningen i sit elvedistrikt. Dette kaldes at «take elva».
Dette arbeide udsættes («setje ut elva») paa akkord («fersagt)»
paa de saakaldte «elvemøder» og lønnes efter tømmermassen (pr.
load eller pr. 100 stykker «reduceret tal»). Kan elvehusbonden
ikke selv udføre flødningefi, leier han hjælpemandskab (flaatemænd),
som lønnes med dagløn. I flere distrikter har disse arbeidere
dannet kompanier, som overtager flødningen, og hvis formænd
fungerer som talmænd. Paa sjøerne overtages flødningen af
dampskibene.

Tilsyn med flødningen og elven fører elvefuten eller
elveinspektøren, som han officielt kaldes, og under ham staar
tilsynsmænd.

Alle flødningsudgifter udredes af elvekassen, der bestyres af
elvedirektionen, hvis medlemmer vælges af trælasthandlere og de
til vasd raget stødende herreder. Elvekassens udgifter dækkes ved
flødningsafgifter. Foruden elvekassen har man ogsaa en kra
baskasse, hvori indgaar salgssummer for krabastømmer, det er umærket,
herreløs last. Dens indtægter anvendes til vasdragets forbedring,
i hvilket øiemed der ogsaa eksisterer egne forbedringskasser.

Flødningsselskabets direktion bestod før udelukkende af
trælasthandlere, senere blev ogsaa de til vasdraget stødende herreder
repræsenterede i bestyrelsen. Beslutningen herom fattedes den
4de juni 1862 af Arendals trælastkorporation og tiltraadtes senere
af herredstyrelserne.

Flødningen i de enkelte vasdrag omtales nedenfor.

De tre største vasdrag, Nidelven, Tovdalselven og Ottra,

17 — Nedenes amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free