- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
271

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OG JAGT.

271

maar og ræv og ved præmier for fældede rovdyr, saa bliver vel
indtægten større.

Bjørnen (ursus arctosj, som tidligere har været meget udbredt
i amtet, nævnes endnu som forekommende i Bykle, Valle,
Bygland, Aamli og Mykland.

I somme af de midtre herreder af amtet, som Froland, Holt
og Hornnes, er den nu saa sjelden, at ordføreren siger, det er
tvilsomt, om den endnu forekommer, skjønt bjørn var forholdsvis
hyppig for 40 aar siden.

Bjørnen var endnu i 1870—80 slem i Aamli. Det hændte,
at den fulgte kreaturerne om kvelden hjemover mod
sommer-fjøsene. Den dræbte ogsaa i den tid flere kreaturer. Nu findes
der kun en og anden bjørn oppe i de øverste heier, og disse er
skræmte og tager straks flugten.

Rovdyrstatistiken viser en helt betænkelig aftagen i bjørnenes
antal. Medens der i femaaret 1846—50 blev skudt 107 bjørne
i amtet og i det derpaa følgende femaar 113, saa er der i
femaaret 1896—1900 kun skudt 9 bjørne, og i de 3 sidste aar er
det 1 bjørn om aaret; det er det hele.

Denne aftagen af bjørn foregaar saa stadig og sikkert, at
det ser ud til, at bjørnen vil forsvinde. Det bliver da tvilsomt,
om det er værdt at betale skudpræmie for den, thi lidt bjørn
synes der at burde være igjen i skog og fjeld.

Der omtales endnu i vor tid en bjørnejæger, Olav O.
Tver-støil, som har skudt 93 bjørne.

I de 10 aar fra 1799 til 1808 blev der i Østre
Raabygde-lagets fogderi betalt skudpenge for 41 fuldvoksne bjørnehuder,
for 7 huder af halvvoksne og 8 skind af bjørneunger, tilsammen
for 56 bjørne. Af de 56 bjørne blev de 37 dræbt i aarene 1803
til 1808 og deraf var 26 voksne, 3 halvvoksne og 8 unger.

Ulven (canis lupus) er nu en sjeldenhed i amtet. Som
overalt i landet er der i Nedenes amt en pludselig aftagen af ulv
omkring 1860, idet antallet af skudte ulve i femaaret 1856-—60
var 124, medens der i femaaret 1861—65 kun blev skudt 6 og
i det følgende femaar 1.

Siden 1870 eller i 34 aar er der kun skudt 2 ulve i hele
amtet, 1 i 1878 og 1 i 1899. Denne ulvens aftagen har man
søgt at forklare ved at antage, at der er udbrudt en pestagtig
sygdom blandt ulvene, eller man har ment, at det er
telegraf-traadene, som skræmmer den, idet ulven ikke vil gaa under snorer
eller tauge; men etsteds maatte den jo være blevet af, hvis den
ikke var kreperet i mængde.

I de 10 aar fra 1799 til 1808 blev der i Østre
Raabygde-lagets fogderi betalt skudpenge for 22 ulve; deraf var 6 voksne,
8 halvvoksne og 8 unger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free