Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
NEDENES AMT.
Gaupen (felix lynx) tager ogsaa af i antal. I 1846—50 blev
der skudt 51 gauper og i 1896—1900 11, saa den tager nok af
den ogsaa, men ikke saa voldsomt som bjørnen.
Den angives som forekommende i alle indlandsherreder.
Jerven (gub borealis) har ikke stor udbredelse i amtet, idet
der i de 54 aar, statistiken omfatter, kun er skudt 13 jerve. Fra
1876—90 er der ingen jerv skudt, medens aer efter 1890 er
skudt 4, hvilket vel staar i forbindelse med rensdyrholdet i
Bykle herred.
Bønderne sagde i Gjellebøls tid, at jerven var en affødning
af bjørnene, nemlig saaledes, at naar bjørnen havde 3 unger (thi
den har sjelden mere end to), bliver den ene til fjeldfras eller
jerv og faar en hvid ring om halsen.
Ræven feanis vulpesj er det mest udbredte rovdyr i amtet, og
der dræbes aarlig 2— 300 ræve. Er der nogen aftagen i rævenes
mængde, saa er den efter de udbetalte præmier ikke stærk.
Maar (mustela martes) er gjenstand for en ikke helt uvigtig
jagt. Siden maaren kom iblandt de rovdyr, for hvilke der
betales skudpræmie, er der aarlig skudt ca. 100 stykker; men den
vil vistnok komme til at aftage den ogsaa, thi dens skind har
høi værdi, op til 30 kr. Paa nogle afsides liggende gaarde giver
fangsten af maar en ikke uvæsentlig indtægt. Kan en gut i
Setesdalen fange 5—6 maar i aarets løb, saa behøver han ikke
at bestille stort mere det aar.
Oteren (lutra vulgaris) hører ogsaa til de dyr, for hvilke der
betales skudpræmie, og af dette dyr er der i 1901 fældet 51.
Grævlingen (meles taxus) har en meget stor udbredelse i amtet
og angives som forekommende i de fleste herreder, og i mange
er den gjenstand for jagt. Her i amtet benævnes den svintoks,
og det sidste led her er vistnok det oldnorske pax, der svarer til
det tyske Dachs, som betyder grævling.
’ Af hjortedyr er der nu i amtet elg og ren, men før var der
ogsaa hjort.
Hjorten synes i ældre tid, i det 16de aarhundrede og tildels
i begyndelsen af det 17de, at have været udbredt over saagodtsom
det hele land til Finmarkens grændser.
Hjortekjød anvendtes almindelig til forpleining af
besætningerne paa landets fæstninger, hvilket tyder paa, at hjorten
var saare almindelig.
Hjorten synes at være blevet udryddet søndenfjelds paa
Peder Claussøns tid, thi han skriver om hjortens ældre udbredelse
i denne del af landet i 1599:
«Heden ved 60 Aar forleden var her i denne sønder Part
aff Norrig, som kaldes sønden-fieldtz, saa offuerflødjg mange Hiorte
ligesom oc tilforne aff Begyndelsen haffde verrett, at een Veide-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
