Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYRELIV OG JAGT.
277
Fangsten begyndte i 1882 med et til sælfangst udrustet
dampskib paa 375 reg.-tons fra Arendal. I det første aar blev
fangsten 3 700 skind og 1 229 tønder tran, i 1883 11 100 skind
og 2 307 tønder tran, i 1884 13 400 skind og 2 385 tønder tran,
i 1885 bragte fangsten tab, da den kun gav 4 900 skind og 833
tønder tran.
Fra Troniøen gik i 1884 og 1885 et fartøi paa
bottlenose-fangst og hjembragte hvert aar 33 dyr, og i sidstnævnte aar
udrustedes tillige et andet mindre dampskib, der hjembragte 36
dyr. Fortjenesten var i 1884 meget god, men i 1885 mindre paa
grund af faldende tranpriser.
Bottlenosefangst har senere været drevet fra Tromø med op
til 5 fartøier, og fra byerne Arendal og Tvedestrand, men ikke
med synderligt udbytte.
I 1885 sendtes fra Tromø en hvalfanger til et anlæg
paa Sørøen; fangsten var 9 hvaler, og den fortsattes fra Tromø
herred en del aar med 2 fangstbaade fra station i Baadsfjord
i Finmarken.
Pattedyr. Den nordiske flaggermus (vespertilio borealis) er her
i amtet, som overalt i det sydlige Norge, almindelig udbredt.
Den bygger rede i bergkløfter eller hule træer. Den langørede
flaggermus (vespertilio auritus) hører ogsaa til amtets almindeligere
flagger mu sarter.
I nærheden af vand træffes hyppig vandflaggermusen
(vespertilio daubentonii) og om end sjeldnere skjægflaggermusen (vespertilio
mystaeinus). Den sidste, som har tæt, sort skjæg paa overlæben,
bygger rede i gamle huse eller i hule løvtræer.
Af spidsmusene Andes den almindelige spidsmus, skjærmusen
(sorex araneus) jevnt udbredt, ligeledes er vandspidsmusen
(crosso-pus fodiens) almindelig saavel ved kysten som længere inde i amtet;
den holder til ved vand og svømmer med lethed.
Dvergspidsmusen (sorex pygmæus) har samme udbredelse som
skjærmusen, men er ikke saa talrig som den. Den holder til
mellem buskkrat.
Af gnavere findes ekornet (sciurus vulgaris) almindelig udbredt
og ligeledes, som allerede nævnt under afsnittet om jagt, haren
(lepas borealis).
Paa amtets høifjelde, særlig i birke- og vidjebeltet lever lemænen
(myodes lemmus). Sit rede bygger den af tørt græs og anbringer
det under tuerne. Om dagen holder lemænene sig mest skjult,
men i mørkningen kryber de frem fra sine smuthuller for at søge
efter føde. De nærer sig væsentlig af græsrødder og græssfraa,
om vinteren gnaver de gjerne barken af vidjerne.
Lemænene formerer sig stærkt og føder flere kuld unger i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
