- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
278

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

278

NEDENES AMT.

sommerens løb. I enkelte aar forekommer de endnu talrigere
end almindelig, kuldene følger raskere paa hinanden og tæller
ogsaa flere individer end normalt.

Efter saadanne «yngleaar» foretager de, mest de yngre
individer, sine bekjendte vandringer fra fjeldene og ned i dalførerne,
de drager stadig videre, indtil de paa en eller anden maade
gaar tilgrunde. Ofte er de under disse vandringer naaet helt ud
til havet.

Fra Nedenes amt er der endel spredte angivelser om
saadanne vandreaar helt fra det 18de aarhundrede. Saaledes
nævnes der fra 1774 om en masseoptræden af lemæn i
Setesdalen, og fra 1780—81 berettes der om lemænvandringer, som
har udstrakt sig over hele Kristiansand stift. I det 19de
aarhundrede har der ogsaa været endel lemænaar i Nedenes amt,
saaledes i 1838—34, 1862—64 og 1875.

Ogsaa den anden lemænart, skoglemænen (lemmus scliisticolor),
findes vistnok i amtet. Den er betydelig mindre end sin
slægtning, er skifergraa af farve med en stor, rustrød flek paa den
bagre del af ryggen.

Skoglemænene opholder sig i modsætning til foregaaende art
i naaleskogene. Om dagen skjuler de sig godt blandt løv og
mos, og først naar skumringen indtræder, kommer de frem fra
sine gjemmesteder. Heraf kommer det, at man saa sjelden har
anledning til at iagttage dette lille dyr.

Ogsaa skoglemænene formerer sig i visse aar stærkere end
ellers for derefter at begive sig paa vandring. Men deres
vandringer udstrækker sig ikke over større arealer, men er indskrænket
til de aller nærmeste omgivelser.

Rotteslægten er i amtet repræsenteret ved flere arter. Her
skal kun nævnes jordrotten, vonden, ogsaa kaldt muldvarp (arvicola
amphibius), som holder til paa græsmarker, hvor det er lidt
fugtigt.

Bæveren (castor fiber) er mere udbredt i Nedenes amt end i
noget andet amt. Dens udbredelse i amtet er nøie studeret af
professor R. Collett, og hvad nedenfor meddeles er en forkortet
gjengivelse af hans arbeide «Bæveren i Norge, dens udbredelse
og levemaade», 1896.

Siden Collett skrev, har imidlertid bæveren indfundet sig
ogsaa i Gjerstad herred.

Omtrent 1 km. vei fra gaarden Auslancl i Gjerstad Andes
nemlig i den saakaldte Svinehøl en hel del bæver eller bjor, som
den her kaldes. De slog sig tilro der for ca. 4 aar siden eller
omkring 1899 og har siden den tid formeret sig, saa at der nu
Andes 6 å 8 stykker, der har opbygget 3, paa det 4de hus.

I Vegaarselvens øvre løb var bæverne endnu omkring 1880

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free