Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
NEDENES AiMT.
Larverne kan ikke holdes længer, naar blommesækken er
absorberet, og hverken hos os eller i Amerika har det lykkedes
at præstere yngel af saltvandsfisk i mængde og for en rimelig
sum anderledes end i det første drivende stadium, medens de
endnu ernærede sig af blommesækken. Skal man bringe ungerne
længere i udvikling, bliver dødeligheden stor, og skal de opdrættes
videre i større bassiner, er det økonomiske tab stort.
Alle udklækningsanstalter maa slippe yngelen kun faa dage,
efterat den er udklækket af egget.
Fra Flødevigen slippes hvert aar et par hundrede millioner
saadan yngel paa forskjellige steder i fjorde og bugter.
I Amerika er man heller ikke kommet videre end til at sætte
nylig udklækkede eg i sjøen, hvor der vrimler af dem paa
forhaand paa de naturlige gydepladse.
En stigning i fiskeriernes udbytte i Kristianiafjorden er
forsøgt tydet som en følge af udklækningsvirksomheden.
De aarlige variationer i fisket tydes imidlertid lettere som
variationer i indsiget, og da indførselen fra Sverige og Danmark
ligeledes stiger, saa viser dette, at hovedstadens stærkere
forbrugsevne har øvet indflydelse. Denne statistiks brugbarhed er
overhovedet tvilsom.
Forøgelsen af fiskemængden gjælder hele Skagerak og ogsaa
andre fiske end torsk.
Bestyreren af Flødevigens udklækningsanstalt, kaptein
Danne-vig, foreslog i 1893 en undersøgelse, idet han udtalte, at man i
virkeligheden ikke vidste med absolut sikkerhed, om en forøgelse
af torskemængen som følge af udklækningen har fundet sted
eller ei.
Ved at undersøge yngelens forekomst i stranden i fjorde,
hvor drivende yngel har været udsat, og i fjorde, hvor ingen
saadanne foranstaltninger har været truffet, kunde man faa tal
at støtte sig til.
Saadanne undersøgelser har været udførte af dr. Johan Hjort
og kand. Knut Dahl, og de kom til dette resultat:
Kristianiafjorden, hvor udsætning paabegyndtes i 1891 og
siden aarlig har været fortsat, og desuden hele sydkysten med
dens fjorde og bugter helt til Lindesnes, hvor ligeledes
udsætning af drivende yngel har været drevet, saalænge Flødevigen har
arbeidet, er ved undersøgelsen fundet at være ligesaa fattig paa
den spæde aarsyngel som Trondhjemsfjorden, hvor udklækning
aldrig har været drevet.
De millioner drivende yngel, der udsættes i søndenfjeldske
fjorde, kan ikke undgaa i det store og hele samme skjæbne som
eggene i Kristiania- og Trondhjemsfjorden, nemlig at drive for
strømmen ud til det aabne hav for der at vokse op. Disse milli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
