Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
NEDENES AiMT.
Det karakteristiske for alle disse dyr er, at de har eg, som
afsættes fast paa bunden (fastsiddende eg), eller udklækker dem
som levende unger (aalekonen).
Alle de arter, hvis yngel ikke fandtes ved sommertid i de
danske fjorde, har pelagisk drivende eg og yngel. Til denne
gruppe af fiske hører hele torskefamilien (torsk, sei, lyr, kolje,
hvitting), flyndrefamilien (rødspætte, skrubbe, sandflyndre, pighvar,
slethvar, kveite og mange flere).
Af ingen af disse fiske finder man den unge yngel i de
danske fjorde.
De drivende pelagiske eg er i stadig drift med
havstrømmene.
Denne fattigdom paa eg og især eggenes pelagiske yngel
er paafaldende, da torsk i de norske fjorde fiskes i store
mængder om vinteren i gydetiden, saa der i denne tid gydes
mange eg.
Strømsætningen baade i Kristianiafjorden og
Trondhjemsfjorden er forholdsvis simple. Om vaaren er der en i overfladen
kraftig udgaaende strøm, og saltgehalten er altid saa høi, at de
drivende eg flyder i de aller øverste vandlag. Som eksperimenter
med drivflasker har vist, føres disse eg af overfladestrømmen i
løbet af dage helt ud af fjorden, fra Tautra til Hitteren; og
søndenfjelds gaar den vestgaaende strøm ud for Norges
sydøstlige kyst fra Kristianiafjordens munding til Lister med en fart
af 10 kvartmil i døgnet. Regner man med en saadan hastighed,
saa skulde det tage 18 dage for en flottør fra Færder til Jæderen.
Den pelagiske yngel driver i vore farvand mindst i en halvanden
maaneds tid, og den vil af strømmen kunne føres langt fra det
sted, hvor den er gydt.
Hor ligger aarsagen til det eiendommelige faktum, at aarets
yngel af fisk med pelagiske eg mangler i fjordene. De torsk-,
kolje-, hvitting-, sei-, rødspætte-, skrubbeeg o. s. v., som gydes i
Kristiania- og Trondhjemsfjorden i tiden februar til april, findes
en 4 til 6 maaneder senere, juni til september, naar de er 4 til
9 cm store, mangfoldige mile fjernede fra det sted, hvor de blev
gydt, og i fjordene findes da kun aarsyngel af de fiske, som
fæster sine eg paa bunden, eller som først udklækkes, naar de
er forholdsvis selvstændige organismer, som aalekone, svarthai,
naalefiske o. s. v.
Dette er en gjengivelse af de resultater, hvortil dr. J. Hjort
og kand. Knut Dahl kom ved sine undersøgelser over denne
gjenstand.
Blandt beboerne af amtet er der mange, som tror, at
udklækningen i Flødevigen ligetil har formeret torskebestanden ved
kysten af Nedenes amt i den grad, at det mærkes i byernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
