Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
NEDENES AiMT.
fordelt og i større mængder tilstede, som udvindes og bruges til
jernmalm.
Malmen benyttes, naar den indeholder 30—40 pct. metallisk
jern, og regnedes til landets ypperste jernertser.
Solberg gruber i Øiestad hørte under Bærum og Moss
jernværker, og malmen gav et ypperligt stangjern.
Der er 6 Solberg-gruber, hvoraf de, som sidst var i drift,
var grevinde Wedels grube, 36 lagter dyb, Karoline Wedels grube,
16 lagter dyb, og Heieraas grube, 32 lagter dyb.
Klaadeborg-Kjenli grubers felt med dets fortsættelse mod vest
danner den østlige afsluttede ende af det lange drag, der mod
vest slutter med Lærestveid grube.
Hid hører Klaadeborg med Oregrube og Langegrube samt Jorde
grube, hvilke eiedes af Fritsø, dernæst Østre og Vestre Kjenli
gruber, som eiedes af Fossum og Nes.
Klaadeborg gruber tilhørte Fritsø værk og blev ved
privilegier af 24de mai 1737 inkorporerede i grevskabets feudalgods.
Her er flere gruber, hvoraf kun en, nemlig Oregruben, var i drift
i 1826. Den var i 1804 afsynket omtrent 16 lagter og havde
et malmleie af to til tre lagters mægtighed. Den blev kun drevet
om vinteren med 10 til 12 mand.
Af de. øvrige gruber var Langegruben og begge
Jordegruberne forlængst indstillede i 1826. De sidste ligger næsten i
niveau med Kjenlivatn og har derfor været besværet med
vand.
Klaadeborg grube eller, som den sædvanlig kaldes, Klodeberg
grube er den eneste grube, som for tiden, i 1903, er i drift; den
tilhører Nes værk, som her aarlig pleier at bryde 800 til 900 tons
malm, der føres til Tvedestrand og herfra kjøres til Nes værk,
der udvinder sit udmærkede staal af denne malm.
Her er, som paa Neskilens ertsdrag, tre eller flere
forskjellige ertsførende linjer, nemlig den sydligste over Vestre Kjenli
grube, Kjenli skjærp og Jorde grube, en tæt ved liggende linje
over de vestligste skjærp, Severin skjærp og Østre Kjenli.
I fortsættelsen af Østre Kjenli ligger Carstensens
Klaadeborg skjærp formodentlig paa samme linje, og begge de nævnte
linjer synes at støde sammen i Jorde grube, som maaske derved
har sin bøiede form og betydelige bredde. Fremdeles er der en
ganske centralt liggende linje, der er vel betegnet ved den
bekjendte malmrige Klaadeborg grube og dens fortsættelse Oregrube
og Langegrube.
Klaadeborg og Kjenli gruber er:
Klaadeborg, Oregrube, Langegrube, Jorde grube, Klaadeborg
skjærp, Kjenli grube, Severin skjærp, Vestre Kjenli.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
