Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
317
Kjenligruberne, østre og vestre, tæt ved Klaadeborggruberne,
tilhørte Fossum og Egelands jernværker. Ifølge Vargas Bedemar
havde de en fattig erts blandet med meget kalk.
Østre Kjenligruberne var drevet til omtrent 40 lagters dybde.
De var i 1826 ikke i drift, men vel et nyt skjærp i nærheden.
Fortsættelsen af Klaadeborg—Kjenli ertsdrag gaar som nævnt
helt til Lærestveid.
Høiaas, Skarvedal og Seldal gruber, der ligger i fortsættelsen
•af Vestre Kjenli og Klaadeborgs linje, har samme gangsten.
Epidot er maaske noget hyppigere end sædvanlig tilstede i
Skarve-dal grubes gangsten.
De næstfølgende gruber i dragets fortsættelse er Nødebro, 7
efter hinanden paa en linje. Her findes oversættende
kalkspat-gange, og paa disse kalkspatgange forekom krystalliseret datolit,
ligesaa botryolit, og sandsynligvis er i de samme gange ogsaa
det fra ældre beretninger omtalte gedigne sølv fundet. Det heder,
at kobbernikkel ledsaget af prehnit og noget sølv (enten gedigent
sølv eller glaserts) skal være fundet i Nødebro grube.
Nødebro grube paa gaarden Asdals grund tilhørte Eidsfoss
værk og blev indstillet i begyndelsen af det 18de aarhundrede.
Grubens dybde var 34 lagter.
Tilsidst i dette ertsdrag har man Lærestveid gruber, hvoraf
5 i en nordre linje og et par andre i en søndre linje med
nogle favnes mellemvæg. Gangstenen er ved disse gruber mørke
grøn kokkolit.
Den sidste af Lærestveid, ogsaa kaldt Væding gruber,
ligger lige i kanten af bedækket yngre terræn; paa den anden side
af dette optræder Grimstad-granitens større felt, der synes at
af-skjære hele det her beskrevne ertsdrag.
Lærestveid gruber, omtrent 7.5 km. vestenfor Arendal, tilhørte
Fritsø værk, der fra 1703 har været eier af samme. Disse
gruber havde i 1826 været endel aar under frist, fordi malmen paa
grund af iblandet kis ikke var tjenlig til kanonstøbning; de gav
et rødt koldskjørt jern.
Gruberne og skjærpene paa Lærestveid gaards grund blev
ved privilegier af 1737 tildelt Larviks grevskab; de udgjør et
antal af 16 til 18.
Udenfor gaardens grund er paa gaarden Ranneklevs eie
ligeledes en Fritsø værk tilhørende indstillet grube. Lærestveid
malmfelt vil kunne aabnes ved en stoll.
Væding grube hørte under Moss værk.
Braastad grubers felt i Øiestad ligger isoleret paa Braastad
gaard ved veien til Froland værk, 6 km. lige i vest for Arendal.
Dette felt tilhørte Fritsø værk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
