- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
318

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

318

NEDENES AiMT.

Braastadgrnberne er i retning fra nordøst mod sydvest:

Katte grube, Østre Vugge, Vestre Vugge, Tre brødre, Hvalfisk,
Lille Langgrube, Jenses grube, Hesterumpe, Gamle Langgrube,
Gyldenløve, Antoinette, Pumpe, Lille skog, Store skog, Charlotte.

Gangstenen er her især kokkolit og undertiden lidt brun
granat samt rødlig kalkspat som fylding af druserne.

Der er flere ertslinjer, og paa to linjer nær hverandre ligger
de betydeligste gruber, Antoinette og Gyldenløve.

Paa en linje ligger Charlotte grube, en række af skjærp,
Skog grube, Gyldenløve, Gamle Langgrube; paa en anden
nærliggende linje ligger Pumpe grube, Antoinette, Hesterumpen,
Mellem-skjærpet og maaske endnu Hvalfisk og Tre brødre, og paa en
tredje linje Jenses grube, Lille Langgrube og maaske Vugge grube
samt Katte grube.

Gange af hornblendegranit optræder her særdeles hyppig,
baade gjennemskjærende leiestederne tversover og følgende med
samme, snart i det hængende snart i det liggende. Mineralet
babingtonit hører hjemme paa disse gange.

Malmen, der er magnetjernsten blandet med kokkolit, er
forholdsvis rig.

Braastad gruber tilhørte Fritsø værk. De blev ved Kristian
den 5tes privilegier til dette værk af 10de september 1689
indlemmet i Larviks grevskab som lensgods.

Ertsleiestedet var et af de rigeste og mægtigste i omegnen,
og malmen gav fortræffeligt stangjern.

Gruberne, som er nogle og tyve i tallet, var for vidt drevne
i dagen, og flere af dem styrtede sammen, da de var kommen
paa 25 lagters dybde.

I 1804 dreves kun Lille Langgrube, som dengang var 33
lagter dyb, og af den vandtes 1 300—1 400 tønder malm.

En anden grube, Hvalfiskgruben, blev samme aar indstillet,
og Hesterumpen var 3 aar i forveien indstillet, da den var vandsyg.

I 1826 dreves kun éii grube, nemlig Store skog grube.

Hausmann siger om Braastadgruben, at den har temmelig
stor udstrækning i felt med vekslende ædelhed og falder 50—65 °
mod syd og sydøst. Den gjennemsnitlige mægtighed er 1.5 m.,
men malmen var usædvanlig rig.

Tromø malmdrag ligger paa Tromøen paa søndre side af
Tromø-sund ved Arendal og her er der flere gruber.

De bekjendte gruber ligger mellem Vaagsneskilen i
nordvest og Alvekilen i sydøst, omtrent paa midten af øen. Disse
gruber er:

Nordre Vaagsnes og længere ude ved havet Alvelands og
Alveholmens gruber.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free