Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
321
Alle disse gruber ligger i eller ved graniten og fører
kornet magnetjernsten, dels i rene masser, dels blandet med et eller
flere af den omgivende bergarts mineraler.
Saaledes er der ved Solberg og Skafsaasdalen rene strenge
af magnetjernsten, ved Fjeldgruben og Korsgangen magnetjernsten
med kvarts.
Ved Solberg grube er der to ertsleiesteder, hvorpaa drifterne
er anlagt.
Disse leiesteder bestaar af ren magnetjernsten uden gangsten.
Den rene malm optræder med variabel mægtighed, fra fingers
tykkelse til 7 m., og gaar fra den mindre mægtighed pludselig
over i den større og omvendt.
Solberg grube var i 1826 100 m. dyb. Omkostninger ved
brydning af 1 tønde malm var 4 kroner pr. tønde, og 1 tønde
veiede 640—720 kg., naar den var brændt eller røstet, 624 kg.
Det var en af de rigeste malme, men den indeholdt noget
svovl, saa jernet blev rødskjørt.
Hovedgruben ligger paa den østre steile væg af Gntbeaasen
og har en stoll ind fra dennes østre side.
Dens gang er afbygget til henimod 160 m. under stollens
niveau; paa en forgrening af gangen, der ikke gaar ud i dagen,
er Aksel grubes drifter anlagt.
Saavel hovedgruben som Aksel grubes drifter er standset
mod en fra sydvestsiden indkommende og begge gruber skraat
af-skjærende slet.
Skafsaas grube var en mægtig forekomst af magnetjernsten
fint isprængt med kvarts. Den blev nedlagt, idet dens malm
erstattedes af Fjeldgrubens rigere malm.
Aanebu grube paa gaarden Baaselands grund tilhørte Nes værk.
Efter endel aars drift blev denne grabe i aaret 1816 indstillet,
fordi dens malm indeholdt titan, som befrygtedes at have en
skadelig indflydelse paa jernet, fornemmelig paa støbegodset, som
blev blæret og hult. Den erstattedes ved Lyngrottmalmen.
Fjeldgruben under Nes værk blev indstillet i gammel tid,
da den var vandsyg, men optoges omkring 1820. Malmen er
god og har stor udstrækning.
Lyngrott gruber adskiller sig ved sin fosforholdige malm fra
Solbergs i mekanisk og kemisk henseende rene magnetjern
Af Lyngrott gruber tilhørte den ene Nes værk og den anden
Frolands værk. Malmen gav koldskjørt jern og anvendtes til
støbegods; ogsaa Nes værk flk af Lyngrott grubers malm.
Aamholt gruber ligger nordvest for gaarden Aamholt i
Øie-stad sogn paa en vel omtrent 200 m. lang linje.
Ved den vestligste grube er afbygget to jernmalmleier, der
21 — Nedeoes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
