Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
NEDENES AiMT.
stryger som den omgivende hornblendeskifer og ligger tæt ved
hinanden.
Malmen er kornet magnetjernsten uden gangsten, kun med
spor af apatit og svovlkis.
Aamholtgruberne hørte til Fritsø værk og kom ved
privilegier af 1737 til Larviks lensgods.
Gruberne blev tidlig indstillet, da malmen var forurenset
ved svovlkis og kobberkis.
Der er adskillige gruber i Gjerstad i Egelands værks omegn,
saaledes Svartegruben og Svarteskjærpet paa gaarden Eigelands grund,
samt Øiegruben og Fondsgruben, hvilke efter Vargas Bedemar laa
3/4 mil fra værket. De var nedlagt i 1826, derimod var da
Staalkjengruben og Myrestøgruben, begge paa Eigelands grund, i drift.
I Landvig herred paa gaardene Lien og Molland findes
jern-gruber, der har tilhørt Bolvig jernværk, men au ikke drives.
En jerngrube nævnes i Eide paa gaarden Hoves grund, drevet
af Egelands jernværk. To gruber er der i Eide paa Gitmark
(Olstad), der tilhørte Frolands værk. Paa Hauge findes et
jern-skjærp, som tilhørte Fritsø.
Olstad eller Gitmark jerngrube i Eide optræder ved
granit-grændsen.
Jernværkerne og jerntilvirkningen. I gammel tid før det 16de
aarhundrede tilvirkedes ikke i Norge rujern af bergmalm eller af
jernmalm brudt i fjeldet.
Den malm, som brugtes, var saakaldt myrmalm og sjømalm,
som udvandtes i aabne gravninger nogenlunde i lighed med torv.
Den kunst at udvinde jern af myrmalm er urgammel hos
os. Nordmændene forstod den kunst at fremstille jern af
myrmalm allerede paa den tid, da Island befolkedes, altsaa i det
9de aarhundrede, og efter de arkæologiske fund endnu tidligere.
Fra jernalderen og til Kristian den 3djes tid i det 16de
aarhundrede var myrmalmen, som nævnt, den eneste erts, som
anvendtes i Norge til fremstilling af jern. Dette jern blev ikke som
jernet i de nuværende masovne smeltet; den røstede jernmalm blev
blandet med gode trækul og behandledes i smaa ovne, hvor
myrmalmen reduceredes uden at smelte; blæsebælgene dreves for haand;
den klump eller luppe, som man flk, bestod af smedejern med
slakker og kul, og den maatte yderligere bearbeides og hamres,
før man flk et brugbart smedejern.
Jernet blev følgelig kun reduceret, ikke smeltet, og derfor
heder det at blæse myrmalm, og jernet kaldes blåstr-jårn.
Denne smeltning af myrmalm er nærmere omtalt under
beskrivelsen af Hedemarkens amt. Ogsaa i Nedenes amt, saaledes
i Valle herred, er der spor efter denne gamle jerntilvirkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
