Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
NEDENES AiMT.
Ved delingen af jernkompaniets eiendomme i 1631 tilfaldt
Barbu værk Henrik Post og konsorter.
Ved brev af 2den juni 1641 fik Gabriel Marsilius privilegium
paa et jernbergværk i Norge, nemlig i Bærum herred. I dette
brev heder det, at han har fundet en jerngrube ved Barbu paa
en af vores gaarde Solberg. Han faar da ret til vand og til at
lægge hytterne, hvor han vil.
Nedenes lensherre Kristoffer Goye eiede værket senere, og i
hans embedstid fandtes i 1644 lidt guld her. I 1646 solgte han det
til kong Kristian IV tilligemed gaardene Barbu, l1^ hud, Tveiden,
3 huder, Longum, 4 huder, Gunnildsbu, 1 hud, Langsæv, «som Jo’st
marsmeser paabor, 2 huder med ødegaarden Torsbedalen»,
Tor-bjørnsbu, 2 huder, «med strandsiddere og husmænd, der betaler
en aarlig grundleie af 1—4 daler». Blandt dem svarede Thore
i Neset og Nils paa Holmen (o: Tyholmen i Arendal) hver 1 rdlr.;
desuden Krakstad, 1 hud, og østre Strømsbu, hvorpaa Hans
Tollefsen boede, 1 hud. Dette værk med gaarde, gods, malme,
masovn, kulhuse og hammerhytte med tilhørende redskaber og
herligheder tilskjødedes kongen af Goye i mai 1646.
I brev af 3dje august 1645 heder det, at kongen ikke er
tilsinds at lade Barbu jernværk drive eller fortsætte.
I skrivelse af 27de november 1647 omtales, at Hannibal
Sehested har akkorderet mellem Gabriel Marsilius og Kay Kruse om
afhændelse af Barbu jernmalm for en vis pris. Kay Kruse skal
levere malmen paa kongens bekostning ved stranden, hvor
Marsilius skal betale malmen med to slette mark pr. tønde, og med
denne betaling skal Kay Kruse drive guldværket, saavidt disse
midler strækker til. Det forudsættes, at der leveres 3 000 tønder
til en pris af 1 000 rdlr.
I skrivelse af 16de januar 1649 heder det, at kongen er tilsinds at
bortforpagte Barbu jernværk paa nogle aar eller selv at lade fortsætte.
Arnt Berntsen siger i sin «Fructbare Herlighed» af 1656, at
«der mange steder, synderlig paa Agdesiden, findes jernberge
eller jernstenerts af hele klipper i stor overflødighed, endog de
alle ikke er i brug». Af de jernværker, han regner op, er kun
et, «Barboe», i Nedenes.
Den 8de mai 1650 solgte Fredrik III værket til lagmand
Hans Frantzen og Anders Svendsen i Kristiania. Værket fik senere
tiendefrihed, da det skulde flyttes. Det omtales i 1673 som
tilhørende kongen.
Den 9de december 1665 flk præsident Nils Pedersen i
Kristiansand, lagmand Laurits Andersen i Undal og Strange Troner i
Kjøbenhavn privilegium paa Baaselands jernværk med «4 miles
circnmference», hvorhos det forladte Barbu værks materialier og
redskaber blev dem overladt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
