Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
323
Det ældste bergværk hos os, som tilgodegjorde jernet af
bergmalm, ikke af myrmalm, er sikkerlig det jernværk ved Skien,
som omtales fra 1543, da det heder, at den jernmalm, som
bergmester Hans Glaser har blottet ’/s mil fra Skien, er særdeles
god og vindes i mængde. Hammerbygningen er god, og med
tiden, naar man sætter gode bestyrere derover, vil den blive hele
landet til nytte, heder det. Dette jernværk fra midten af det
16de aarhundrede er visselig begyndelsen til Fossum jernværk
og er det samme bergverk, som den bekjendte saksiske bergmand
Georg Agricola, død 1555, omtaler, og som nævnes i Peder
Claussøns beskrivelse. De gamle saksiske bergmænd, som kom her
for at udvinde sølv og kobber, synes at have fortjenesten af at
have grundlagt jernindustrien.
Det er først ved denne tid eller i begyndelsen af det 16de
aarhundrede, at mindre masovne paa 4.5 til 6 m.s høide antages
at være indført i Tyskland; derved blev det muligt at
tilgode-gjøre ogsaa tungt reducerbare malme, og vistnok havde bergmester
Hans Glaser lært kunsten at smelte i masovn.
Allerede saa tidligt som i det 16de aarhundrede har der
været tale om at tilgodegjøre jernmalm i Nedenes.
I brev af 25de mai 1574 flk Erik Munk med konsorter
tilladelse til at bygge en jernhytte i Nedenes len. Dette har
sandsynligvis været paa hans gaard Barbu. Erik Munk blev fængslet
i 1585, og jernværket er da vel standset. Et jernværk i Barbu
har ialfald været det ældste jernværk i dette amt.
I brev til Styring Boel af 6te september 1605 heder det, at
Israel Doest fra Freiberg har tilkjendegivet, at jernmalm findes i
mængde ved Barbu, og at han var tilsinds at bryde og smelte
samme malm. Doest flk tilladelse af kongen til at bryde og
smelte jernmalm i Nedenes len paa egen bekostning.
Ved skrivelse af 24de juli 1608 flk en i jernsmeltning
erfaren mand ved navn Poul Smelter skrivelse til lensmanden
Styring Boel, hvorefter det skulde tillades nævnte Poul Smelter at
anlægge en jernsmeltehytte.
Poul Smelter skulde efterforske, hvor dydige malme var at
finde, for paa saadant sted at foranstalte hytter og møller
byggede for kongelig regning.
Kristian IV gav 25de oktober 1624 Johan Post og Herman
Krefting (jernkompaniet) privilegium paa at anlægge hytter og
hammere og i virkeligheden koncession paa al bergværksdrift i
Norge paa betingelse af, at gruberne holdtes i drift, de tilfælde
undtagne, da kongen selv vilde drive. Denne jernkompaniets
eneret blev yderligere bekræftet og privilegierne udvidet den 17de
oktober 1627. Om jernværket i Barbu paa denne tid har været
i drift, har det tilhørt nævnte kompani.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
