- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
328

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

NEDENES AiMT.

Ved siden af denne høie jernpris stod langt lettere
tilvirk-ningsomkostninger og befrielse fra mange af de byrder, som
værkerne senere har maattet bære. Vel havde jernværkerne, med
hensyn til forbrugsmaterial, paa den tid en stor rival i den
blomstrende trælasthandel, der afvendte skogeiernes opmærksomhed
fra kultilvirkningen, som mere møisommelig i tilberedning og
mindre fordelagtig i sit udbytte; men der var endnu dengang en
rest tilbage af de tvangsmidler, hvorved skogens produkter i de
foregaaende aarhundreder var fremslæbede til værkerne. De kunde
vistnok ikke med nogen kraft gjøres gjældende, og ingen fornuftig
værkseier forsøgte at kjæmpe paa den maade med tidens
fremskridende frihedsaand, men de fleste skogeiere i værkets omkreds
ansaa det for en slags pligt at understøtte den gamle privilegerede
virksomhed.

Kulpriserne og betaling for kjørsler holdt sig saaledes paa
et ikke høit standpunkt og svarede ikke til den store
produktpris. I Danmark beskyttede en høi told paa indførsel af fremmed
jern det norske jern, og det material, som er det vigtigste
vehikel i jernproduktionen, kornet, indbragtes dengang frit i Norge.
Derhos var jernværkernes direkte byrder langt mindre, end de
straks efter krigen blev. Tienden var endnu ikke indført, og
den fikse afgift, som paa den tid af værkerne betaltes, udgjorde
for de fleste af dem knapt Vi part af den produktafgift, som
straks efter krigen betyngede værkerne under høist ufordelagtige
konjunkturer. Da Danmark var saa godt som den eneste kunde
for norsk jern, udenfor Norge selv, saa løb jernprodukterne
aldeles ubetyngede i deres afsætningskanal. Hvo kan undre sig
over, at jernværkseierne, under disse omstændigheder, betragtede
de første 7 aar af dette seeulum som de gyldneste blandt dem,
der enten før eller siden er bleven denne virksomhed til del.

Men til jernværkernes fordelagtige stilling svarede ingenlunde
værksdriftens tekniske fuldkommenhed eller den økonomiske
omhyggelighed med materialernes anvendelse. Det var en senere
tid forbeholdent ved denne reaktion at gaa de i tidens løb
opdyngede vanskeligheder imøde. En del af denne ufuldkommenhed
maa tilskrives det låve trin, hvorpaa jerntilvirkningen næsten
overalt stod, en anden den lunkenhed, som saa ofte indfinder
sig under næringsveienes lette og ikke destomindre fordelagtige
gang.

Masovn- og hammerdriften befandt sig næsten i samme
stilling, som den siden denne virksomheds oprindelse havde været.
Støberiet leverede kun det groveste gods, og finstøberiet havde
endnu ikke taget sin begyndelse. Ligesaa liden eftertanke og
indsigt brugtes ved malmblandingen for at tilveiebringe et til de
forskjellige markeder passende assortiment af stangjern, da alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free