Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
329
kunde sælges til gode priser. Afsætningens ensformighed til faste
kunder, og dens sikkerhed formedelst en almindelig udbredt
velstand, var ikke skikket til at sætte intelligente kræfter i bevægelse,
eller at fremskynde kostbare indretninger, som i øieblikket ingen
frugter bar.
Der fandtes saaledes i de dage saa godt som ingen teknisk
dannet bergmand paa værkerne, og bestyrelsen overdroges
sædvanlig til udannede mænd, som i det høieste beflittede sig paa
lokal kundskab om værkets ydre og indre økonomiske forhold,
et personligt bekjendtskab til driftsbønder og værksfolk, en god
færdighed i at føre til bogs og føre en simpel brevveksling.
Enkelte værker bestyredes vistnok af videnskabelig dannede
bergmænd, nemlig af landets to bergmestere, men kun i enkelte
henseender sporedes deraf noget fremskridt paa . den tekniske vei.
Især stod grabedriften paa en særdeles slet fod, som en arv af
forfædrenes rovgjerrige drift. Nogle af landets største gruber var
nær ved at synke sammen, og kun meget enkelte dreves
berg-mæssig. Dertil kom, at eierne af nogle af landets største
jernværker ikke levede paa værket, nogle endog udenfor Norge, og
mange værker fattedes saaledes baade den kjærlighed, det tilsyn
og den aarvaagenhed for det heles bedste, som i størst grad pleier
at udgaa fra eieren selv, naar han forøvrigt er udrustet med de
fornødne egenskaber. Enkelte værkseiere begyndte vistnok at
indse nødvendigheden af en mere rationel drift, og at ane
muligheden af en forandring i værkernes blomstrende tilstand med
hensyn til udvortes omstændigheder, og til denne forbedring gav
eieren af Bærums jernværk, kammerherre P. Anker, det største
stød. Men disse fremskridt var saa smaa og afbrødes snart ved
krigens udbrud, der henledede opmærksomheden paa muligheden
af en simpel og tarvelig eksistens. Saaledes var vistnok dette
seculuins første 7 aar høist fordelagtig for værkerne; men
værks-driftens beskaffenhed indeholdt kun faa reaktionselementer mod
den paafølgende trykkende tilstand, ligesom værkseiernes i denne
gode tid opsparede kapital mestendels var anvendt paa kjøb af
eiendomme, hvis pris sank under de forandrede konjunkturer.»
Carstens ytrer i sin afhandling om udviklingen af en norsk
jernindustri i 1870, at det ikke har lykkedes ham at faa en
eneste blot nogenlunde fuldstændig opgave over rujernets
produktionspris ved et eneste norsk værk.
Svensken Eggerts, som reiste her i landet i 1847—48, angiver,
at omkostningerne ved rujerntilvirkningen var temmelig høi, ved
nogle værker angaves 4 spd. pr. skippund, hvad der svarer
temmelig nøie til 100 kr. pr. ton.
De nedenfor under Nes værk givne tal fra aaret 1807 er
tjenlige til at give et tilnærmet skjøn om omkostningerne ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
