Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
NEDENES AiMT.
af omtrent 10 000 tons, i 1851—55 er den sunket til ca. 9 000
tons, i 1861—65 til 7 000—7 500 tons og udgjorde i 1870 ikke
fuldt 4 000 tons.
Fra 60-aarene af gik det hurtig nedover med
jerntilvirkningen, og for tiden er det af alle landets jernværker kun Nes
værk, som gaar, hvilket har tilvirket i senere aar nogle hundrede
tons rujern, der væsentlig anvendes til staalfabrikationen.
Aarsagen til jernværkernes nedlæggelse var de stigende priser
paa trækul og de fremskridt, som jerntilvirkningen gjorde, da man
af udlandets mindre rene malme lærte at fremstille et godt jern.
Naar tilvirkningsomkostningerne udgjorde 4 spd. pr. skippund
eller 100 kr. pr. ton, kunde ikke bedriften gaa, naar prisen
pr. ton rujern sank langt under 100 kr. pr. ton.
For aarene 1899—1900 angives udbragt 406 og 444 tons
rujern, hvis værdi i den officielle statistik er sat til 17 000 og
20 000 kr., hvad der svarer til en værdi af 4.1—45 kr. pr. ton.
I 1847 solgtes støbegods ved Moss værk for 200 kr. pr. ton,
og tilvirkningsomkostningerne var 100 kr.
Da de gamle tilvirkningsomkostninger var det dobbelte af
det nuværende rujerns salgsværdi, saa er det klart, at en
produktion af trækuljern paa den gamle maade ikke kunde gaa, og
alle Norges jernværker blev da nedlagte, undtagen Nes værk,
som ved fremstillingen af et udmærket, men kostbart staal holdt
driften igang.
Baaselanc^s eller Nes værk. Ved de før nævnte privilegier af 9de
december 1665 fik Baaselands værk sine privilegier, hvilke blev
konfirmerede Iste december 1670, dog med indskrænkninger til
fordel for Brunlanes og Larviks værker.
I bevilling af 19de februar 1672 heder det, at ingen i en
cirkumference af 4 mil fra værket maa bryde malm uden
tilladelse fra værkets eiere. Privilegierne blev atter konfirmerede
20de marts 1700.
En tid mellem 1670—1680 tilhørte værket Hans Juul,
befalingsmand paa Agdesiden.
Siden fik Frantz Bartting værket og ved hans død Nils Josten
eller Justensen. Han havde det først til forpagtning af Frantz
Barttings søn.
Denne kom til sin mosters mand, hr. Fyen, gik i
krigstjeneste og blev skudt i krigen med Sverige.
Nils Josten fik da værket i eie; driften synes ikke at have
været betydelig
Med garanti af fogden Bonnix laante Nils Josten 60 000
rdl. af kongens kasserer Poul Weibye, uden at denne havde
kongens tilladelse. Kristian den 6te lod da værket sælge 1724 til
afbetaling af foged Bonnix’s og kasserer Weibyes gjæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
