- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
335

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.

335

Kjøberne var Ermandinger, byfoged i Kristiania, Ulrich Schnell,
by- og raadhusskriver, samt kjøbmand Ole Smith. De flk
kongeligt skjøde af 23de oktober 1726.

Ved denne leilighed blev Barbu skilt fra Baaseland. Josten
havde laant 3 500 rdl. af Holts præst Kristian Dyrhuus; dennes
arvinger førte sag herom med kongen, idet de krævede sin
panteret fyldestgjort; de vandt for den store kommission i
Kristiania, men tabte for høiesteret i Kjøbenhavn 1726.

Det interessentskab, der 1724 kjøbte værket, blev snart
opløst, da by- og raadhusskriver Ulrich Schnell udløste de andre
eiere, Ermandinger og Ole Smith.

Den 26de november 1738 blev værket af overbergamtet givet
navn af Nes jernværk, da masovnen var flyttet fra Baaseland til Nes.

Værket blev flyttet til gaardene Sletten og Nes i Holt fra
Baaseland, fordi der her kun var en liden flombæk, saa værket
gik kun nogle maaneder om aaret, og Baaselands jern havde i
Danmark ord for at være af daarlig beskaffenhed.

Schnell bragte værket i god gang, optog Solberggruben,
byggede Nes hovedbygning og blev en meget rig mand. Ved hans
død 1770 arvede hans søn Jakob Schnell værket, som han drev
med indsigt, indtil han 1799 solgte det for 170 000 rigsdaler
(544 000 kr.) til Jacob Aall, der væsentlig yderligere forbedrede
værket.

Geologen Hausmann, som i 1807 var paa Nes værk, omtaler,
at Jacob Aall meddelte ham oplysninger om værket, og et
uddrag af, hvad Hausmann meddeler, hidsættes her, da det giver
en udmærket oversigt over jerntilvirkningen, saaledes som den
dreves ved begyndelsen af det 19de aarhundrede:

Aalls eiendom ligger i en vakker egn paa et sted, hvor tre
dale kommer sammen. I to af disse er der elve, som strømmer
over fjeld og danner flere fald.

Vaaningshuset er meget vakkert, smagfuldt indredet og har
udmærkede samlinger af malerier kobberstik og bøger.

Værkets bygninger er hensigtmæssig indrettet, bygget af stene
af slak, og til disse bygninger støder der en vakker have.
Bygningerne ligger saa høit, at man kan se over jernværket og
egnen omkring.

Storelven giver ikke alene værket tilstrækkeligt driftsvand,
men ogsaa vand til flødning.

Den danner et vakkert fald nær det sted, hvorfra vandet
ledes. Lidt længer op danner det atter en fos, som ikke er saa
høi, men som bruges til drift af nogle sage. Staar man paa den
bro, som gaar over fra den venstre bred til den paa høiere side
af elven liggende del af jernværket, saa ser man paa en gang
begge vandfaldene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free