Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
NEDENES AiMT.
Nes eller Baaselands jernværk havde i 1807 en masovn, to
stangjernshammere, nok en hammer og en spigerhammer, som
dreves med vand.
Hytten rundt masovnen var dengang brændt, hvad der ikke
var Aall imod, eftersom ovnen var gammel og brøstfældig, efter
den gammelsvenske konstruktion, og hr. Aall havde længe ønsket
at bygge en bedre masovn.
Værket laa meget fordelagtig til. Der var udmærket
jernmalm i nærheden, ligeledes skog, eller tømmeret flødes i det
mindste ikke lang vei. Der er vand, og afsætningen af jernet
er let.
Værket havde adskillige gruber, som det selv eier: Solberggruben,
Alvegruben, Lyngrottgruben, Fjeldsgruben og Nesgruben.
Solberggruben ligger kun 1/g mil i øst for Nes værk ved en
fjeldstrækning, som man kjørte nedover, naar man kom til
værket paa Arendals veien.
Her afbyggedes et leie i gneisen, hvilket stryger i den tiende
time og falder i gjennemsnit 60 ° mod sydvest. Jernmalmen
i leiet var krystallinsk kornet magnetjernsten, og saa ren malm
havde Hausmann før ikke seet nogensteds. Der var næsten ingen
fremmede bestanddele, og fandtes der saadanne, saa var det
uskadelig kalkspat.
Dette leie havde en mærkværdig forskjellig mægtighed. Snart
svulmede det ud til 3 meter (lVä lagter), snart fortrykkedes det til
nogle faa tommer. En bergmand, som ikke kjendte forekomsten
vilde maaske, naar leiet fortrykkes, opgive haabet om at finde
leiet fortsat mægtigere længer borte. Erfaring havde imidlertid
vist, at man kun behøver at følge den smale malm videre for
igjen at træffe paa mægtigere magnetjernsten.
Ligesaalidt som de fleste andre jernmalmleier i Arendals
omegn var dette leie skarpt adskilt fra sidestenen. Ligesom i
Arendalsgruberne gjennemsættes ogsaa leiet her af flere meget
fladt faldende gange af en meget grovkornet granit.
Orterne drev man med fyrsætning, hvorved man for hver
lagter bruger omtrent 15 favne eller 71/» kubiklagter furuved.
Afsynkningen i malmen skede ved minering.
I sidestenen brugte man ligeledes begge brydningsmethoder.
Brydningen af malmen betaltes pr. tønde, og tønden kostede ved
gruben l’/ä daler.
I sidestenen bortsattes kubiklagteren paa akkord, i
gjennemsnit til 100 daler, hvorved da bergfolkene selv maatte koste
krudt-og redskaber.
Ved fyrsætningen kostede brydningen af kubiklagteren bare
60 daler.
Aarlig vandtes 800 — 1 000 tønder jernmalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
