Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
843
Værket fik udstrakte privilegier den 5te december 1707.
Ved udvisning af cirkumferencen flk værket til kulforsyning
og kjøring 122 gaarde, hvilke laa i Gjerstad sogn, i Søndeled
sogn og i Vegaarsheien samt i Sannikedal og Drangedal.
Det varede ikke længe, før værksbestyreren kom i strid med
bønderne om levering af kul og kjøring.
Oberbergamtet fordelte da kulleverancen og kjørselen paa de
122 gaarde, hvilke skulde levere 4 630 læster kul og kjøre 2 020
tønder malm.
Til Egelands værk blev den meste malm hentet fra Arendal
i jagter, som lagde til ved Søndeled strand, hvorfra den kjørtes
om vinteren til værket, om sommeren til Vasstøvatn. Derfra
roedes den over til værket.
Svartstøvatns afløb benyttedes til driftsvand, men dette var
ikke tilstrækkeligt til at skaffe værket aargangsvand. Man kunde
blot drive 9 maaneder om aaret, og i tørre aar hændte det, at
værket af vandmangel stod 6-—8 maaneder aarlig.
Vasstøvatn, hvorover en del af veien fra Søndeledfjorden til
værket gik, var om vinteren ofte belagt med menis, hvilket var
uheldig for malm- og kultrafiken paa vinterføre.
Der opførtes en hoveddam for Svartstøvatn, en indtagsdam
paa pladsen Svartstøl, hvor masovnen byggedes, samt
forvalterbolig, 3 arbeiderboliger, kulhuse, smedje, kværnhus m. m.,
desuden en jernhammer ved værket selv. Endelig byggedes en
sjøbod ved Søndeled strand for proviantering af arbeiderne.
Ginheimer erhvervede rettigheder til Vestre Rød, og her
anlagde han en jernhammer med kulhuse i 1714.
Værkets drift var beregnet paa at vare 9 maaneder aarlig og
skulde smelte 2 000 tønder malm med et forbrug af 5 000 læster
kul, deraf til røstningen 200 læster, til masovnen 3 070 læster
og resten 1 700 læster vistnok til stangjernshammerne; der
paaregnedes en produktion af 850 skippund rujern.
Bergamtsassessor Weichart forpagtede af Ginheimer Egelands
jernværk i 1721 til 1725.
Handelsmand i Arendal, Ellef Thommesen, kjøbte værket ved
auktion for 6 912 rigsdaler, men han døde allerede i 1725,
hvorpaa hans enke drev værket til 1740, da hun overlod det til 3
sønner Hans, Peter og Nils Ellefsen for 30 855 rigsdaler, og værket
forblev i denne families besiddelse indtil 1792, da det overtoges
af major Holfeldt.
Han solgte det i 1799 til Henrik Carstensen, kjøbmand i
Risør, for 101500 rigsdaler; Carstensen var medlem af
rigsforsamlingen i 1814 og regnedes da for en af landets
rigmænd; han drev værket indtil sin død 1835, men under
adskillige rivninger dels med bønderne, som skulde levere kul, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
