Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
NEDENES AiMT.
dels med trælasthandlerne i Risør. Ved hans død gik værket
over til hans brodersøn, Carsten Henrik Carstensen, som døde
1852, og aaret efter solgtes Egelands jernværk til den daværende
eier af Nes jernværk, Nicolay Aall. Efter hans konkurs i 1884
kjøbtes det af Gjerstad kommune, som solgte jordegodset i
enkeltgaarde, og i 1888 hovedgaarden for 30 000 kr. til statsraad Gunnar
Knudsen og brugseierne Nils Kittelsen og H. C. Hansen i Skien.
Disse sammen med konsul I. W. Prebensen i Risør og konsul
Jeremiassen i Porsgrund dannede det nuværende Egelands værks
interessentskab, som paa masovnens tomt byggede et træsliberi.
Man satte i 1847 ved Egelands værks masovn paa ovnen
24 gange i døgnet, og man smeltede i døgnet omtrent, hvad
ovnen tog.
Man satte paa ovnen 108 kg. malm fra Langsæv grube
ved Arendal, 54 kg. fra Vasa grube ved Arendal, og 18 kg. fra
Staaltjern grube, 7* mil fra hytten, ialt 180 kg. Kalk brugtes
som tilsætning kun i begyndelsen af smeltningen. Af
Staaltjern-malmen vovede man kun at benytte lidet, da den førte lidt
svovl og kobberkis. Man pleiede at faa 29 til 30 pct. jern og
brugte 13—14 tønder kul til 1 skippund jern og tilvirkede om
ugen 66 til 70 skippund.
Dette vil sige, at man smeltede ca. 5 tons jernmalm om
dagen og fik deraf 1.5 ton rujern eller 30 pct.
For at faa 1 ton rujern brugte de 85 tønder trækul eller
til 1 ton milm 25.5 tønder trækul.
Der tilvirkedes i 1848 aarlig ca. 480 tons.
Der produceredes smeltestykker til staalfahrikationen.
Produktionen ved Egelands værk for aaret 1882 er angivet
under Nes værk.
Egelands værk nedlagdes som jernværk i 1884.
Egelands værk producerede mellem 1790—96 aarlig 160—320
tons rujern og tilvirkede 100—160 tons stangjern.
Senere, i 1820—23, produceredes 160—270 tons stangjern.
I de sidste aar, da værket blev drevet, var produktionen
oppe i over 1 000 tons.
Frolands værk blev anlagt i 1764—65 efter at have faaet
privilegier af 6te juni 1763. Disse gaves veier og maaler i
i Arendal Hans Hagerup og medinteressenter. Værket laa paa
fæstet grund af gaarden Træ i Froland (fæsteodel af juni 1764)
ved Hisaaens udløb i Trævatn, hvilket vand gjennem
Træsnes-sundet løber ud i Nidelven ved Mæsel bom.
Gaarden Træ erhvervedes dog temmelig snart til eiendom.
Ved den efter Hans Hagerups rekvisition af 12de juli 1763
fra 3dje—13de juni 1765 afholdte cirkumferenceforretning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
