Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346
NEDENES AiMT.
Masovnen udblæstes sidste gang 14de august 1867, efterat
den havde feiret sit hundredeaarsjubilæum i 1865.
Elæsemaskinen benyttedes fra 1872 til 1880 til garing af
det ved Bøilestad kobberværks hytte ved Songeelven i Froland
producerede sortkobber. Den er senere nedrevet.
Spigerhammeren ved Frolands værk anlagdes ialfald efter
1776 og slog sin sidste spiger den 18de marts 1876.
Af værkets bøger sees der i 5-aaret 1772—76 at være
leveret til værket 14 014 tønder malm og 31 929 læster kul,
hvoraf er produceret 11 765 skippund eller ca. 1870 tons rujern
og støbegods, og derhos er ved to hammere prduceret 5 687
skippund eller 903 tons stangjern. Hvis en tønde malm anslaaes til
en vægt af V« ton, har der været smeltet 7 000 tons malm, og
udbyttet 1 870 tons rujern giver et udbringende af 27 pct. jern.
Produktionen udgjorde i 1781 2 289 skippund rujern, 4813/é
skippund støbegods og 9087a skippund stangjern og i 1792
2 30274 skippund rujern, 1 046 skippund støbegods og 1 4367a
skippund stangjern. Før Norges adskillelse fra Danmark støbtes
kugler, bomber og ballastjern, som leveredes til militæretaten.
Til denne produktion var værket særdeles skikket, da dets
Lyng-rottmalm var rig, let smeltelig og brugbar til støbegods, medens
den gav et koldskjørt og mindre brugbart stangjern. Efter 1820
blev der kjøbt malm af Larviks værk og tilvirket stangjern.
Frolands værks sagbrug blev efter 1820 det betydeligste i
hele fogderiet, og derved udvidedes kultilvirkningen, som ellers
ved dette værk var indskrænket og vanskelig.
Produktionen er angivet at have været:
Rujern. Støbegods. Stangjern.
Skpd. Lpd. Skpd. Lpd. Skpd. Lpd.
1817 . . . . . 1002 15’/2 2 420 157a 194 16
1818 . . . . . 483 19 1 073 107i 294 1172
1819 . . . . . — — — — 329 19 V*
1820 . . . . . 1513 12 1 424 33/4 308 7
1821 . . . . . 620 16 315 18 580 i3A
1822 . . — — — — 609 14
1823 . . . . . 787 23/4 932 127a 530 9
Værkets arbeidere med familier udgjorde efter folketællingen
af 1815 tilsammen 190 personer.
For udvinden af det navnlig ved tapningen af det smeltede
jern med slaggen i afløbsrenden blandede jern havdes et pukværk
med 6 stamper.
Til kulbrænding, der tidligere foregik i miler, opførtes af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
