Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
347
Treschow to murstenskulovne, som endnu af og til benyttes til
brænding af affald fra sagen.
Som tilhørende Frolands værk findes i bøgerne navne paa
en hel del gruber, navnlig i Froland og Øiestad, tildels dog ogsaa
i Fjære, Landvig og Østre Moland; den vigtigste af disse var
Lyngrott i Froland. Efter 1845 flk man sin malm foruden fra
Lyngrott, der gav et fortrinligt støbejern, fra Fritsø værks gruber
ved Arendal, nemlig Braastad, Torbjørnsbu og Klaadeborg.
Sagbrug og møller byggedes i 1768—69, det første
sagprivilegium er dateret 22de september 1767. Sagen og møllen har,
selvfølgelig med gjentagne forandringer og ombygninger, senere
været i drift.
Paa den tidligere stangjernshammers tomt byggedes i 1891
—92 et høvleri, der kom i gang 14de mai 1892.
Udskibningen af værkets produkter har den hele tid
hovedsagelig foregaaet over Grimstad, hvortil haves vandvei ca. 2 mil
til Naudenes ved Rorevatn, hvorfra er V* mils vei til værkets egen
brygge med pakbod m. v. i Grimstad.
Transporten foregik tidligere paa færger ved haandkraft, men
i de sidste 50 aar har man havt slæbedampbaad.
Værket har den hele tid været drevet med vandkraft fra
Hisaaens vasdrag, hvorover værket efterhvert havde faaet saa
godt som udelukkende raadighed, og det havde mange damme.
Da imidlertid skibsbyggeriet og dermed driften af skibstømmer
ophørte, maatte bønderne tage til hugst af rundlast, til hvis
fremdrift vasdraget behøvedes, og i henhold til vasdragsloven er dette
nu frit, idet forholdet dog ordnedes saaledes, at man har fuldt
vand til driften.
Til værket hører ikke ubetydeligt jordegods og skogeiendomme,
ligesom det eier 79/iao i Mæsel bom.
Guld og sølv er temmelig tidlig fundet i Arendals omegn,
nemlig under gaarden His paa Hisøen og vel ogsaa i en jerngrube
ved Arendal.
Slange beretter i sin historie, 4de del, pag. 1 421, at før
Kristian IV i 1646 reiste til Norge, havde en adelsmand berettet
ham om et fund af gulderts, og at kongen reiste til stedet og tog
prøver af ertsen med til Akershus. Kongen meddeler, at han
kaldte myntmesteren Peter Gruner og guardeinen i Kristiania
Kristofer Herman til sig, og at de sagde, at de vilde lade sig.hænge,
hvis han fik guld af denne erts, og nogle berggeseller, som han
lod hente fra sølvværket, og som havde tjent ved guldbergværket
i Ungarn, var af samme mening.
Kongen siger, at han lod bygge en ovn, hvorpaa Gud gav
sin naade, saa han fandt en ny maner at smelte paa og fik guld
ud. Det heder, at det var af guld af denne erts, at kongen lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
