Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
349
Slange beretter, at der allerede i 1644 blev fundet i samme
egn en mine ved gaarden Barlø, rimeligvis Barbu, og ertsen lod
oberberghauptinand Siegfried von Lüttichau prøve og flk af et
centner erts 38 mark fint guld og 136 mark fint sølv; efter
Deich-mann var der 146 mark sølv i centneret.
Det er klart, at hvis der er nogen sandhed i dette, saa har
gehalten været af det produkt, gedigent metal, man har faaet ved
knusning og vaskning af malmen.
Deichmann beretter, at der i 1644 og 1645 af dette guld er
slaaet hele og halve dukater, hvorpaa kongen fremstilles i hel
figur paa den ene side, medens aversen har indskriften: Justus
Jehova Judex (den retfærdige Gud er dommer).
Arent Berntzen skriver i «Danmarckis oc Norgis Fructbar
Herlighed», der udkom i 1656, første bogs anden part, 274—275:
«Guldærtzet er ved Anno 1644 oc 1645 paa Angdesiden, paa
Velb. Christoffer Giøis Gods paafunden, oc i temmelig stor Mengd
her til Kiøbenhafn nedført oc probert, men efterat det icke er
befunden saa rijgt, at det ofver Omkostningen noget hafver kund
importere, er det icke videre blefven fortsæt.»
De omtalte brilledukater er beskrevet i «Beskrivelse over
gamle mynter»; nogle bærer aarstallet 1647, og nogle har intet
aarstal; om dukaterne heder det: Da der var nogle, som ei vilde
tro, at der fandtes gulderts i Norge, og der imidlertid var fundet
nogle andre miner med guld, lod kongen denne hel, halv og
kvart dukater deraf slaa med en brille paa, for derved at betegne,
at hvo som ikke vilde tro eller ikke kunde se, maatte betjene sig
af briller.
Det antages, at det sted, hvor guldet er fundet, ligger ved
Stølsvigen eller Vragevigen paa Hisøen, hvor nogle skjærp endnu
er kaldt guldgruben eller Kristian IV’s grube.
Grødeveien, som nævnes, er en plads under gaarden His.
Endelig danner Hisøen den vestlige grændse af Merdø havn,
og det heder et sted, at gruben laa nær Barbu hos havnen Marede
(Merdø).
Gaarden His tilhørte Christopher Giøe og var indbefattet i
salget af hovedeiendommen Barbu.
Da Barbu jernværk solgtes til kronen i 1646, afhændedes
«alt hvis Guld- og Sølverts eller andre materialske Gange derpaa
(paa tilliggende Gods) allerede ere fundne eller herefter
opfindes kan».
Den grube, i hvilken der blev skjærpet i Kristian IV’s tid,
er, som berørt, vistnok Stølsvig grube, der er drevet paa sølv i
vor tid. Gruben blev drevet med et gesænk og orter og var i
1884 87 m. dyb.
Gruben ved Stølsvig viser krydsende gange af grønsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
