Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
NEDENES AiMT.
slaa de bekjendte dukater med briller paa, brilledukater, hvorpaa
han lod præge: Vide mira domi (se hjemmets under).
Kristian IV havde i sin tid forsøgt sig med alkymien, og
skjønt der vistnok har været fundet guld baade paa Hisø og i
Barbu, saa er den tanke vistnok ikke udelukket, at en guldmager
har drevet sine kunster, siden myntmesteren og berggesellerne
var saa sikre i sin sag.
Imidlertid er der i «Norske Rigsregistranter», 8de og 9de bind,
flere skrivelser om disse guldfund i Arendals omegn.
I skrivelse af 30te januar 1645 spørger kongen Christopher
Gise, hvor langt minen af den gulderts, som han har fundet i
Norge, er fra stranden.
I skrivelse af 29de august 1646 omtales en pinke sendt efter
gulderts vunden af Arendal og Grødvig gruber; det heder, at kongen
havde ventet en hel hob, og saa var det kun 7 tønder.
I skrivelse af 7de november 1646 heder det, at Palle
Rosenkrantz skal reise til Arendal bergværk og undersøge, hvor meget
erts kongen kunde gjøre regning paa derfra saavel som fra
Grødvigen paa Hedtzerøen (Hisøen).
1 skrivelse af 14de november 1646 omtales, at Kay Kruse
ikke har flere penge til at drive guldbergene ved Arendal.
I skrivelse af 2den juli 1647 omtales, at Palle Rosenkrantz
har sendt noget erts, som menes at indeholde guld, fundet i hans
len. Findested angives ikke,
I skrivelse af 3dje oktober 1647 omtales, at en pinke er
skikket efter gulderts fra Grødvigen.
I skrivelse af 18de januar 1648 forlanger kongen erklæring af
Hannibal Sehested om, paa hvad maner dette jernværk ved
Aren-dal uden skade til gulderts enten ved forpagtning eller i andre
maader bedst kan bruges til kongens fordel.
Det synes at være saa, at der er fundet guld baade paa
Hisøen og i en af jerngruberne. Scheerer omtaler under
beskrivelsen af Langsæ (Langsæv) og Barbu gruber, at guld er fundet
her i midten af det 17de aarhundrede.
Det første sted, hvor guld blev fundet, kjøbte kongen, og
en anden mine af samme erts og tilsyneladende rigere fandt en
bonde ved navn Gammel Gjørdssen i Grødeveien, heder det.
Det heder, at den erts, som Kay Kruse sendte til
Kjøbenhavn, vidste ingen at behandle. Prøver blev sendt til Sverige,
og senere henvendte man sig til Amsterdam for at faa gjort d n
norske gulderts, som ellers var flygtig, fiks og bestandig.
Det heder, at den forfarne kunstner Kaspar Herbach bragte
af den norske erts en god kvantitet guld tilveie, hvoraf ikke
alene de omtalte gulddukater, men ogsaa flere mynter i Fredrik
III’s første regjeringsaar blev slaaet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
