Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
NEDENES AiMT.
I 1900 er forsmeltet 486 tons malm og udbragt 26.5 tons
nikkelsten å 50 pct. nikkel.
Nikkelskjærp i Evje er der i Kvasseberg paa gaarden
Aaves-land, og paa samme gaard i Hestaasen, ved Lomkjern og i
Høgve-aasen, videre Byttingsmyr skjærp paa Undeland i Evje og paa
samme gaard Evjesagen skjærp.
I Iveland er der ogsaa nogle nikkelskjærp. Orreknappen
skjærp i Iveland ligger 11 km. vintervei fra Evje hytte. Malmen
indeholder ca. 20 pct. nikkel.
Bækken skjærp paa gaarden Birkelands grund i Iveland i
nærheden af Orreknappen skjærp. Malmen indeholder 1.4 pct.
nikkel, 0.4 pct. kobber, 20.2 pct. kis (i ren kis 6.99 pct. nikkel).
Mølland skjærp i Iveland.
Høiaas nikkelgrube ved Østeraavatn i Holt sogn, ligger paa
Østeraavatns nordside med dagaabningerne 86 m. over havet.
Malmen er nikkelholdig magnetkis med kobberkis og optræder
indsprængt i bergarten, som er glimmergneis og glimmerskifer
med fald 70° mod øst, og desuden er der gabbro og dioritagtige
bergarter ved graben. Gruben er fattig.
Kornbrekke nikkelgrube i Høvaag ligger 119 m. over havet.
Det er en forekomst i gabbro med ubetydelig udstrækning i felt.
Strømsheims kobbergruber og Setesdalens kobberværk.
Gjellebøl, som skrev omkring 1780, beretter, at for 100 aar
siden, altsaa omkring 1680, har en kjøbmand fra Kristiansand,
Peder Linde, opdaget nogle bjerge to mil fra en gaard ved navn
Strømme i Hyllestad sogn, hvilke bjerge syntes at indeholde
meget rige sølvertser.
Han gjorde to stemmer i et vand for at lede vandet til
gaarden Strømme, hvor han havde anlagt en smelteovn, byggede
adskillige huse og opgrov en hel hoben malm.
Han indstillede imidlertid arbeidet af frygt for, at ertegangen
skulde tage veien under den omtalte sjø, som er I mil lang.
Oberstløitnant C. von Koss, der tillige havde optaget Aamdals
kobberværk i Øvre Telemarken, lod stedet undersøge ved en
stiger fra Kongsberg, men da man frygtede for, at dette ikke
vilde lønne sig, blev intet videre foretaget.
Da von Koss i 1758 druknede i Straumen i Bygland, maa
dette have været før dette aar.
Fra ældre tid laa endel rig kobbererts paa stedet, hvoraf
meget har været udskeidet af interessenterne i Aamdals
kobber-værk i Telemarken og er blevet forsmeltet af dette verk.
I 1823 samlede Ole Sangesand endel af denne erts og
smeltede den ved en liden, af ham paa stedet opført smelteovn,
hvorved et par kløver kobber udbragtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
