- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
353

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.

353

Derefter blev anvisningen muthet af professor Esmark, efterat
han i 1825 havde undersøgt stedet.

Han fandt rig kobbererts i en granitgang. Ertsen i ren
tilstand holdt nogle og sytti pct. kobber og 22 lod sølv i centneret,
og sølvet var guldholdigt.

Scheerer undersøgte Strømsheiens kobberforekomster i 1844.
Bergarten i Strømsheien er gneis med hornblendeskifer og
glimmerskifer, som stryger i nordlig retning med steilt fald. Denne
gneis gjennemsættes af granitgange, som har forskjellig mægtighed,
op til flere lagter (en lagter er 2 meter).

I flere af disse gange optræder kobberglands i større og
mindre mængder; broget kobbererts er sjelden.

Granitgangene bestaar af hvid feldspat, hvid eller røggraa
kvarts og gulagtig eller grønlig glimmer.

Foruden de to kobberertser er der her flere mineraler: granat,
magnetjernsten, apatit, kiselmalakit, uranbergerts og uranokker
og meget sjelden beryl; ogsaa flussspat og cyprin forekommer.

Det er især tre ved siden af hinanden i det hele parallelt med
lagene løbende ertsførende granitgange, som kan følges i større
længdeudstrækning. Den midterste er opskjærpet i en længde af
150 til 160 m., og de to sidegange fjerner sig ikke mere end 1
til 2 m. fra denne.

Disse gange udgjør Amaliegrubens felt.

Hovedgangens mægtighed er forskjellig, fra 0.2 til 0.5 m., og
sidegange er paa enkelte steder lige mægtige.

Scheerer beretter, at alle tre gange var ertsførende i sin hele
længde. Næsten overalt var kobberglandsen mer eller mindre
rigt indsprængt, og paa enkelte steder var gangen i sin hele
bredde udfyldt med kobberglands.

Gamle grube ligger 3 km. i sydsydvest for Aamliegrube.
Her er en mod nord strygende granitgang. Man kan her følge
en ertsaare 5 til 10 cm. mægtig, næsten bestaaende af ren
kobberglands.

Det er her de to nævnte uranmineraler forekommer som
sjeldenhed.

Mjaavatn har havt udløb i Strømsfjorden, fra hvilket det
skilles ved et smalt eid. Her var i Esmarks tid sat en trædam,
saa at Mjaavatn ikke længer gik til Strømsfjord, men mod gaarden
Strømme, saa der blev overflødigt vandfald.

Til drift af Strømsheiens gruber dannedes Setesdalens
kobber-værk, som i juli 1845 flk udmaal for følgende gruber og skjærp:
Kong Oscars grube, Amalie grube, Gamle grube, Kvævens grube,
Brattebrok skjærp, Bø grube, kobbermahnan visning i nordvest for Bø
grube, Evje grube, Fiateland skjærp.

23 — Nedenes amt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free