Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERG VÆR KSDRIFT OG STENBRYDNING.
355
Endelig omtaler Tellef Dahll, at ved Svartpolen, et af de
smaa vande ved foden af Store Hidlerfjeld, er en
kobberforekomst, broget kobbermalm og kis indsprængt i en stribe i grønne
skifere. Granitgrændsen er nær.
Bøilestad kobberværk i Froland blev optaget lidt før 1866 og
drev to gruber, Bøilestad grube og Skytmyr grube, og dernæst havde
værket en hytte.
Værket blev nedlagt i april 1885.
Bøilestad grube ligger i Froland ved Nidelven ca. 100 m.
over havet og har fald 45° mod sydøst til syd. Forekomsten
er op til 1 l/a m. mægtig.
Ved Bøilestad grube var ertsen magnetkis med nyrer og
klumper af kobberkis i krystallinske skifere.
Ved Bøilestad grube vandtes ved skeidning og opberedning
i 1880 1 500 tons malm med 8 til 81/a pct. kobber. Der var
da udbrudt 2 000 m.s berg.
I 1881 beskjæftigedes ved Bøilestad værk 195 mand.
Ved Bøilestad grube blev anlagt en liden smeltehytte med
to skaktovne. Bøilestadgrubens hovedgesænk var i 1882 112
m. under dagen.
Skytmyr grube havde i 1882, da den nedlagdes, en dybde
af 167 m.
Noget over 1 km. længer syd og i ertsstrøget ligger
Skytmyr grube, 100 m. over havet; den førte ren kobberkis, lidt
magnetkis og krystaller af arsenikkis. Faldet er mod
østsydøst.
Smaa forekomster af kobbermalm er der mange steder.
Paa Homborø i Eide er der drevet et kobberskjærp.
Ved gaarden Sundstøl ved Gjevden ligesom ved Smedland i
Aamli forekommer kobberkis.
I indmarken paa gaarden Mjaavatn i Vegaarsheien er der
kobbermalm.
Rutil, som bestaar af titansyre, er gjenstand for drift i
Nedenes amt. Det er den rene, røde rutil, som skattes høiest.
Den bruges i porcellænsfabrikationen.
Produktionen har været:
Tons rutil.
1893 ...........7
1894 ......................19
1895 ......................28
1896 ......................30
1897 .................32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
