Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
356
NEDENES AiMT.
Tons rutil.
1898 ........... 35
1899 ......... 30
1900 ........... 40
Værdien kan ikke angives nøiagtig, dels fordi den lyse, røde
rutil betales meget bedre end den morke, og dels fordi priserne
er saa variable.
I 1895 angaves værdien til kr. 1.50 pr. kg., i 1896 til
kr. 1.20 pr. kg.
Sættes prisen i gjennemsnit til kr. 0.90 pr. kg., saa skulde
30 tons rutil have en værdi af 27 000 kr.
Rutil forekommer paa gange og udvindes i forskjellige skjærp.
Den væsentligste produktion i 1895 var ved Fogne r/ruber i
Gjerstad, Bjorvatn grube i Vegaarsheien samt i Gjeiteknolien grube
i Holt sogn.
Ved Bjorvatn i Vegaarsheien har været drevet efter rutil
paa flere steder. Høiden over havet er 142 m.
Paa flere steder i Vegaarsheien er drevet paa apatit, rutil og
feldspat-
Et rutilskjærp forekommer i Boreknuten i Vegaarsheien i en
høide af 160 m. o. h.
Ved Simonstad i Vegaarsheien blev i 1893 udbrudt 32 m.3,
som gav 24 tons uren malm, der ved skeidning, vaskning og
soldsætning gav 7 tons ren rutil. Ren rutil betaltes da i
Tyskland med 1 reichsmark pr. kg. eller 900 kr. pr. ton.
Skjærpninger ved Vaaland er foretaget i 1901 til 1903. Den
bergart ved Vaaland, i hvilken der er skjærpet, bestaar af kalksten,
serpentin og grafit, desuden indeholder den kiser; den optræder
med en mægtighed af 4—5 m.
Faldet er øst til syd. Den serpentinførende bergart kan
følges i en strækning af 3 km. Sidestenen i det liggende er
gneis og i det hængende en grøn hornblende med noget
feldspat-Der er i denne bergart af serpentin, kalkspat og grafit skjærpet
efter platina, guld og gedigent jern, uden at forekomsten er
tilstrækkelig udredet.
Grafit. I Vegaarsheien har været brud paa grafit. Disse
optoges efter Kraft først af Gustav Peter Engzelius, som 17de
februar 1768 flk privilegium paa et værk under navn af
Englis-dals blyants-værk; der var to gruber, den ene i gaarden Liens og
den anden i Bjorvatns skog. Et pukværk og nogle bygninger
opførtes. Siden muthede Engzelius’s søns enke de forladte gruber
og flk atter privilegier paa værket under 13de juli 1785; dog
heller ikke denne gang blev der noget deraf. Omtrent 20 aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
