Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
.83
senge o. s. v. arbeides efter bestilling dels hos bygdens snedkere,
dels i byen.
Hjulmagere udfører arbeidet hjemme i sine egne værksteder;
malere gaar om efter bestilling og maler værelser og bohave.
Husebygningernes udvendige bordklædning overstryges
almindeligvis af gaardens egne folk, i regelen tredje- eller
fjerde-hvert aar med tjære og rødbrunt.
Enkelte af bygdens husmænd pusler i sine fristunder med
at gjøre river, sneskuffer, trauge og andre smaa træsager;
tidligere tilhuggede de skibsnagler af ek og furu.
Endel af bønderne flækker ekebark til salg, hvilket arbeide
skal lønne sig ganske godt.
Trætøi, saasom kar, bøtter, baljer, stripper, forfærdiges i
Ve-gaarsheien, hvor ogsaa ekeski arbeides.
Nes jernværks arbeidere tilvirkede i sine fristunder knive
med polerede skafter og messingholker samt messingbeslaaet belte
og slire, og desuden smukke kjælker. Men de leverede disse ting
kun efter bestilling; de falbødes sjelden eller aldrig. Dette
var alt.
Skogdrift, jordbrug og tidligere kjørsel for jernværkerne og
skibsværfterne var bygdens væsentligste næringsveie.
Husmændenes stadige vinterarbeide er hugst i skogen og før
arbeide ved kulmilerne; om sommeren brugtes den tid, de havde
tilovers fra vaar- og høstningsarbeidet paa pladsene og paa
gaardene, mest til flødning af tømmer. Flere af dem befatter sig
ogsaa med tømmermands- og snedkerarbejde, og enkelte er
skomagere og skræddere. Saaledes havde de almindeligvis
arbeide hele aaret, og oftest var det vanskeligt for bonden at
faa folk nok til at udføre sit markarbeide og hugst i skogen til
rette tid.
Fra vaaronnen begynder og lige til al indhøstning er endt,
har bonden og hans folk arbeide ude, almindeligvis fra kl. 5 —6
om morgenen til 7—8 om aftenen.
Mellem vaaronnen og høstningen (hauballen) istandsættes
gjærder, graves grøfter (diger), optages nyland, fremkjøres jord
til gjødselblanding og eftersees husene. Ved siden heraf kjøres
paa veien.
Efterat indhøstningen er tilendebragt, begynder skoghugsten,
der efter omstændighederne fortsættes til ud i januar og februar,
da bruget kjøres frem til vasdrag, veie, sælgepladse og
skibsværfter. Dette brug bestaar da af sagtømmer, og før af
skibstømmer, eke- og furuknæer, forhudningsplanker, dæksbjælker og
enkelte større træer, saasom ræer, baugspryd, stavn og mindre
master. Desforuden fremdrives endel brændeved til salg. I
vintermaanederne fremkjørtes ogsaa til jernværket kul og malm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
