Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366
NEDENES AiMT.
Det er de lange vinteraftener, som lidet nyttes af husets
mandfolk. De, som kommer hjem fra skoghugsten, er trætte og
sultne og trænger til hvile.
Husbonden selv pusler gjerne med et eller andet, hans
sønner ogsaa; men tjenestegutterne døser kvelden hen eller sover
den bort, da de anser sig fritaget for alt andet arbeide end at
lægge foder for hestene, naar de har gjort sit dagværk i skogen
eller sine vendinger paa kjøreveien.
Husmoderen med sine døtre eller tjenestepiger udfører alt
kvindearbeide inde og ude, saasom børnepleie, madlagning, husets
renholdelse, brød bagning, klædesvask, kreaturrøgt; de tager ogsaa
del i vaar- og høstarbeidet ude paa marken. At sætte poteter og
sprede gjødselen ud over ageren er almindelig kvindernes arbeide
i vaaronnen. I hauballen rydder de jorderne for kvist, sten
o. lign. og vasker værelserne.
Sidst i juni eller først i juli maa potetagrene græsses og
hyppes, og hertil bruges jevnligst kvinderne. Høonnen giver
dem arbeide fuldtop med at brede, vende, saate (ruke) og læsse
hø. Alle kornagre skjæres af kvinder, og tilslut er de med at
tage op poteterne.
Saa kommer arbeidet paa laaven. Hvor der bruges
tærskemaskine, er tjenestejenterne og husets døtre med at lægge for og
tage fra ; men hvor slig indretning ikke haves, der udføres
tærskningen med fløiler (slaaer) næsten udelukkende af kvindfolkene,
som ogsaa kaster og renser kornet.
Saasnart dette arbeide var udført, almindeligvis ud i
november maaned, kom rokkeu frem, og husmoderen med sine piger
sad stadig ved den til enhver tid af dagen, som levnedes fra
det nødvendige husstel, ofte, eller i mange huse, fra kl. 6 om
morgenen til kl. 9 om aftenen. Der spandtes uld, lin og stry til
vævning.
Efter nytaar rendtes vævene, og hele vinteren udover hørtes
vævslagene ligesaa stadigt som rokkesurren før jul.
Ved denne kvindernes flid forsyntes almindeligvis familiens
medlemmer med de nødvendige gang- og sengklæder; thi der
vævedes lærred, vadmel, værken og dynevår, altsammen baade
smukt og godt.
Gaardmands- som husmandsfolk brugte hjemmevirkede tøier
til klæder, skjønt kjøbetøier begyndte af finde mere og mere indpas.
Her holdes gjerne sauer paa hver gaard, dog mindre nu end
før, fordi man føder inde hele vinteren. Ulden bruges til hoser,
vadmel, værken og dynevår.
Strikning af hoser og vanter udføres ofte udenfor huset af
husmandskoner, enker, gamle og sygelige kvinder. Disse modtog
før stry og lin til spind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
