Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
375
Under dette amt turde derfor nogle almindelige oplysninger
om skibsfart og handel ogsaa i ældre tid finde sin plads.
Allerede paa Harald haarfagres tid har nordmændene drevet
handel og skibsfart med fremmede lande.
Torolv Kveldttlvssm, der var samtidig med Harald, sendte
skibe til England for at kjøbe varer og sælge tørfisk.
Allerede af denne handelsforbindelse tør sluttes, at
nordmændene paa Harald haarfagres tid byggede sjøgaaende skibe,
hvad deres opdagelse af Island overflødigen beviser, og dette
skibsbyggeri og denne skibsfart maa have en lang fortid.
Allerede stenalderens folk har sikkerlig her i Norge forstaaet
den kunst at færdes over fjorde og sunde.
Forekomsten af redskaber fra stenalderen paa øer viser
tydelig nok, at fjorde og sunde ikke har standset hin tids folk.
Men deres fartøier eller baade kjendes ikke her fra landet.
Broncealderens folk har været stærkt optaget af tanken paa
fartøier eller baade, at dømme efter de helleristninger, som de
har efterladt sig; thi helleristninger er oftest saadanne tegninger i
fjeld, som vistnok skal forestille skibe.
Deslige helleristninger med skibe forekommer stadig ved
vand, ved havet eller nær bredden af indsjøer eller elve.
Nogen sikker forestilling om skibene og disses indredning
kan man vanskelig danne sig af helleristningerne.
Skibene antages at have været spidse i den ene ende,
stavnene at være noget krumme og forholdsvis høie. Langs efter
skibet er en række lodrette streger, formodentlig for at vise
mandskabet.
Fra den ældre jernalder kjendes ingen billeder af fartøier
hos os, og sikre levninger af saadanne er neppe fundet her i
landet.
Da helleristningerne henføres til broncealderen, der henlægges
omtrent til tidsrummet 1500 til 500 aar før Kristus, og da
nordmændene synes at have været urgamle her i landet, saa synes
vore forfædre at have havt mindst et par tusen aar til at
udtænke tjenlige fartøier, og da fiskeri, færdsel paa havet og paa
fjorde har været deres daglige syssel, saa kau det ikke forundre,
at vi paa det tidspunkt, til hvilket den historiske tradition naar
tilbage, finder nordmændene udrustet med skibe, der viser stor
kyndighed i skibsbyggeri og tillige en sjelden indsigt i
sjømand-skab. Omvendt kan vi slutte af de, som det synes, originale
skibskonstruktioner med den øvrige indredning, at dette folk har
brugt lang tid, før de naaede slig færdighed, og slig indsigt i
sjømandskab erhvervedes i hin tid ikke paa et hundrede aar
eller to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
