Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
NEDENES AiMT.
Om de ældste skibe, saaledes som vi kjender dem fra sagaerne
og fra oldfundene, er oplysninger samlede af H.J. Muller i
«Sjø-krigshistoriens vigtigste begivenheder» og især hos N. Nicolaysen i
«Langskibet fra Gokstad». Vort lands ældste, handelshistorie er
særlig studeret af Alexander Bugge i forskjellige arbeider.
Efter de nævnte forfattere hidsættes nogle almindelige
oplysninger om den ældste handel, skibsfart og skibsbyggeri, idet
disse næringsveie i hin fjerne tid ikke godt kan behandles amtsvis.
I den yngre jernalder eller i vikingetiden, fra ca. 700 til
noget over 1000 aar efter Kristus, blev den døde ofte nedlagt i
en farkost, og denne skik skyldes det, at levninger af skibe eller
baade har bevaret sig lige til vore dage.
Det er særlig to fund, som har øget kjendskabet til vore
forfædres skibe og skibsbygning, nemlig den i aaret 1867 paa
gaarden Haugen i Tune fundne baad eller skib, almindelig kaldet
Tunebaaden, og det i aaret 1880 paa gaarden Gokstad i
Sandeherred nær Sandefjord fundne langskib, sædvanlig kaldet
Gok-stadskibet.
Paa Tunebaaden var meget af træværket bortraadnet, og hele
begravelsen tidligere forstyrret, inden den undersøgtes under
professor O Ryghs ledelse.
Tunebaaden er af ek, paa enkelte mindre dele nær; bordene
er sammenføiede med klinknagler og gjennem klamper bundne
til spanterne, dog ikke helt op, da de øverste bord ved trænagler
fæstes til knæerne. Spanterne tvers over er forbundet med flere
sammenlagte plankestykker, og skibet har kjøl.
Kjølen er 13.65 m. lang, og skibet har en bredde af 4.3 m.
Gokstadskibet er ligesom Tunebaaden bygget af ek, og efter
ekens udbredelse i landet synes det da at være den sydligste del,
hvor eken helst vokser, som har leveret materiale til bygningen,
og begge baade er jo ogsaa fundne i den sydlige del af landet.
Det værktøi, som brugtes ved skibsbygningen i den yngre
jernalder, var, efter hvad gravfundene viser, forskjellige slags:
øks, kniv, hammer, tang, ambolt, fil, bor, meisel og høvl; høvlen
var dog vistnok kun meget lidet anvendt, og sag brugtes neppe
eller i det høieste til at skjære træet over; gjennemsagning af
stokke paa langs begyndte hos os neppe før ned i det 16de
aarhundrede.
Øksen var det redskab, som blev mest brugt, og til finere
arbeide kniven.
Ved ledingsskibene, og vel ogsaa ved andre farkoster, blev
først kjølen (kjölr) sat paa bakkestokkene (bakkastokkar), dernæst
føiedes til stavnene og indholterne (innviöir eller innviöartré), som
bestod af spanter, knæer (kné) og de tversover gaaende baand
(biti), hvoriblandt to havde særegne navne: siglubiti ved masten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
