Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
387
Forbindelsen med nordboerne fik ogsaa betydning for
England. Angelsakserne og de keltiske briter før dem var oprindelig ikke
noget sjøfarende folk. Men nordboerne, især nordmændene, havde,
som deres tog til Island, Grønland og andre fjerne lande viser,
gjort fremskridt i skibsbygningskunst og sjømandskab, saa at
de kunde seile over det aabne hav; før maatte man ængstelig
holde sig til kysterne. Disse opfindelser lærte englænderne under
vikingetogene.
Med vikingetogene begyndte ogsaa handelen; thi vikingerne
var ikke blot krigere, men ogsaa kjøbmænd. Det varede vist ikke
længe, før der blev et mere regelmæssigt og fredeligt
handelssamkvem, og Torolv Kveldulvssøn paa Harald haarfagres tid
sendte, som berørt, skibe til England for at kjøbe varer og
sælge tørfisk.
Henimod slutningen af det 18de aarhundrede begyndte
handelen baade fra Norge paa England og fra England paa Norge.
Fra gammel tid havde nordmændene begunstigelser i
England. Medens almindelige fremmede kun fik opholde sig 40 dage
indenfor Londons mure, havde nordmændene tilladelse til at være
hele aaret i byerne og opslaa sine boder der; til markederne flk
de derimod ikke lov til at gaa.
I begyndelsen af det 12te aarhundrede er der efterretninger
om nordmændenes handel paa England.
Nordmændene har drevet en ikke liden handel især paa
Grimsby og Bristol allerede i Henrik I’s tid, 1100–35.
Orkneyinga saga fortæller om Grimsby: «Did kom der en
stor mængde mennesker baade fra Norge, Orknøerne, Skotland
og Suderøerne.»
Om Bristol skriver William af Malmesbury ca. 1140, at den
er en «havn for skibe, som kommer fra Irland, Norge og andre
oversjøiske lande.»
Da Olav kyrre havde anlagt Bergen, nedsatte der sig snart
mange rige mænd i byen, og der kom efter sagaen mange
kjøbmænd did fra fremmede lande. Orkneyinga saga skriver, at ved
Kale Kolssøns ankomst var der i Bergen «en mængde mennesker
baade nord og syd fra landet og mange fra andre lande, som
havde bragt megen rigdom did».
Ordericus Vitalis fortæller meget om Norges velstand ved
denne tid. «Fra alle verdens kanter bringes der rigdomme til
landet», siger han, og som kjøbstæder opregner han: Bergen,
Konghelle, Nidaros, Sarpsborg, Oslo og Tunsberg. De fremmede,
som kom til Norge, var vistnok væsentlig englændere.
Mod slutningen af det 12te aarhundrede fik englænderne
nye og farlige konkurrenter i hanseaterne.
Endnu ind i det 13de aarhundrede var det vistnok eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
