Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
NEDENES AiMT.
besøgte markedet paa Brennøerne (Gøtaelven), traf han en
kjøbmand ved navn Gille. En dag, fortæller sagaen, saa Hoskuld et
prægtigt telt, som tilhørte en mand ved navn Gille gerzki eller
den russiske, fordi han drev handel paa Rusland. Høskuld sagde,
at han ofte havde hørt ham omtale som en af de rigeste mænd
i kjøbmændenes samfund (sem verit hçföu i kaupmannalçgum).
Denne opfatning af kjøbmanden som en egen stand tilhører
vistnok en senere tid, da sagaen blev nedskrevet. Men paa de store
markeder har der vistnok samlet sig ogsaa virkelige kjøbmænd,
som slog sine telte op og solgte klæder, smykker, kostbare vaaben
og alskens varer, som de havde hentet fra fjerne lande
I Olav den helliges saga nævnes der flere virkelige kjøbmænd.
Torarm Nefjolfssøn, som førte den blinde kong Rørek til Island,
var en islænding af ringe byrd, men han havde forstaaet at
skaffe sig formue paa handelsreiser. Han var en stor farmand
og opholdt sig længe udenlands. En anden stor kjøbmand paa
Olav den helliges tid var Gudleik den russiske. Han stammede
fra Agder. Han var farmand, en rig kjøbmand, som foretog
handelsreiser til forskjellige lande. Han drog ofte til Gardarike
og kaldtes derfor den russiske.
Omkring 1300 synes stormændene at være blevet for
fornemme til selv at reise i kjøbfærd. De eiede nok skibe, men
leiede dem ud til andre.
Den ældste norske handelsplads var Skiringssal ved
Viks-fjorden ikke langt fra Larvik. En gaard ved navn Kaupang (d. e.
kjøbstad) minder endnu om stedet.
Tønsberg, hvis ældste historie ikke kjendes, har været en
gammel markedsplads, som flk betydning, da Bjørn Farmand
nedsatte sig der. Ved kongesædets flytning til Tønsberg fra
Skiringssal forfaldt dette sidste sted.
I den ældste tid før vikingetogene gik al handel og al
forbindelse mellem Norge og udlandet mod syd, over Danmark og
Tyskland.
Gamle jordfund fra den ældre jernalder baade paa Østlandet
og Vestlandet viser hen til en gammel forbindelse mod syd.
Jæderen stod efter O. Rygh i ældgammel forbindelse med
Danmark, men især synes Østlandet at have staaet i livlig
forbindelse med Danmark, og paa Østlandet laa de ældste
handels-pladse, Skiringssal, senere Tønsberg og Sarpsborg.
Med vikingetiden begyndte seiladsen paa de britiske øer.
Helt fra vikingetogenes begyndelse og til hanseaterne paa
Sverres tid begyndte at komme til landet, var englænderne
omtrent de eneste fremmede, som drev handel her. Saalænge
nordmændene selv drev handel paa udlandet, seilede de til de britiske
øer, men kun sjelden til Tyskland eller Nederlandene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
