- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
392

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392

NEDENKS AMT

Norge var i middelalderen saa at sige det eneste land,
hvorfra inan flk den tørrede skrei. Tørfisken lagde grundstenen i
Bergens handel. Derfra førtes den rundt om i Europa som den
billigste og derfor mest søgte spise paa den katholske kirkes
fastedage.

Blandt de norske varer, som kom til England og omtales i
toldrullerne, var tørfisken den vigtigste. Men ved siden deraf
spiller ogsaa to andre varer en betydelig rolle, nemlig sild og
trælast.

Under Erik Magnussøn begyndte tyskerne at faa overmagt i
Norges handel. Erik udstedte de første egentlige privilegier til
Hansestæderne.

Imidlertid var nordmændenes handel endnu ikke forfaldt, og
hanseaterne var endnu ikke eneraadende over handelen.

Fra aarene 1325—27 viser toldrullerne fra Lynn, at
nordmændene endnu sendte 7—8 skibe om aaret til denne by.

Endnu i 1361 fik de norske kjøbmænd, som besøgte England,
leidebrev af den engelske konge

Saa sent som omkring 1400 seilede fremdeles enkelte norske
skibe til England. Disse skibe var faa i tal og deres ladning
lidet værdifuld.

Mærkeligt er det, at skibene næsten uden undtagelse synes
at være fra Østlandet, fra Tønsberg og Oslo. Her fik hanseaterne
ikke saa tidlig magten som i Bergen, thi trælasthandelen, som
var Østlandets hovednæringsvei, blev aldrig monopoliseret paa
samme maade som tørfiskhandelen.

De norske skibe, soin omkring 1400 kom til England,
besøgte, synes det, fortrinsvis byer som Hull, Newcastle og
Scarborough.

Efter 1402 og ned gjennem hele det 15de aarhundrede er
efter Alexander Bugge intet norsk skib omtalt i de engelske
toldruller. Først ved midten af næste aarhundrede skulde norske skibe
paany seile over Nordsjøen.

Norge blev efterhaanden politisk afhængigt af nabolandene
Sverige og Danmark, økonomisk af hanseaterne. Dette foregik
ikke pludselig; det var’mere som en langsom indslumren.

Det kan ikke nøiagtig siges, naar Norge ophørte at drive
selvstændig handel og skibsfart.

Langt ind i det 14de aarhundrede drev nordmænd handel
paa udlandet, ikke blot geistlige, som biskopen i Bergen og abbeden
af Lyse, men ogsaa borgere fra byerne, virkelige kjøbmænd.

I Skotland drev nordmænd handel i 1340-aarene.

Norges handel paa udlandet var aldrig ganske ophørt, men
den blev mindre aar for aar og tabte tilslut al betydning. I
samme mon tiltog tyskernes magt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0410.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free