Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
393
Tyskerne har antagelig før midten af det 14de aarhundrede
faaet ordnet sit kontor i Bergen, og derfra havde de
bergenshandelen i sin haand.
Under Haakon Haakonssøn havde der, som omtalt, dannet sig
en virkelig handelsstand i vore byer. For denne blev hanseaterne
en farlig magt.
Men hanseaterne maatte fod for fod kjæmpe sig frem til sin
magtstilling i Norge, og kampen blev haardere og langvarigere
end i noget andet land. Men da de havde opnaaet at knække
den indfødte handelsstand ved sin rigdom, sine forbindelser og
sin overlegne organisation, saa sad de ogsaa fast og urokkelig i
sadlen.
Tilfældige og uforudseede omstændigheder stødte ogsaa til.
Den sorte død, som ved midten af det 14de aarhundrede herjede
Norge, hjemsøgte først og fremst byerne, hvor befolkningen var
tættest og urensligheden størst, og maatte først og fremst virke
ødelæggende paa vort lands handelsvirksomhed.
Ved kalmarunionens tid er alt selvstændigt liv hos folket
uddød: handel, skibsfart, industri, alt er i de fremmedes vold,
og hanseaterne var vort lands økonomiske herrer.
Hanseaterne har ikke udfyldt nogen tidligere tom plads i
vor samfundsbygning. De har tvertimod knækket en borgerstand
med udstrakt handel, som kunde have styrket det nationale liv
i kalmarunionens mørke dage.
Her skal omtales Norges udførselsartikler i middelalderen,
ligesom det tidligere anførte efter professor Alexander Bugges
undersøgelser.
Fra gammel tid havde man fra Norge faaet to ting i Europa,
nemlig jagtfalke og pelsværk.
Jagt med falke og høge blev i middelalderen regnet for
tidens ædleste sport og dreves af fyrster og adel, af herrer og
damer. For borgere og bønder var denne jagt forbudt under
svære straffe. Især var den islandske falk (falco candidus) anseet.
Falkefangsten var i Norge et kongeligt regale. Som en
særlig gunst fik erkebiskopen lov til at kjøbe geirfalke, graafalke og
gaasehøge.
Den handel, som blev drevet med falke, kan ikke have været
liden. Helt ned til den «babyloniske sultans lande» sendte
Magnus Smek sine falke.
Disse falke og høge spillede dog især en rolle som gaver.
Naar de norske konger vilde forsikre fremmede monarker om sit
venskab, sendte de dem høge og jagtfalke.
I udlandet «satte man dem høiere end sølv og guld», som
Haakon Haakonssøn engang skrev til Henrik III.
Middelalderen trængte meget pelsværk. Kaaber og kapper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
