Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
395
Alt tidlig har silden spillet en stor rolle i vore forfædres
husholdning, da det ansaaes for en landsulykke, at sildefisket
mislykkedes, men der er ikke udført sild fra Norge, før silden
mod slutningen af det 13de aarhundrede viste sig ved
Bohuslens-kysten.
Den norske sild blev tørret ligesom skreien og forhandledes
i flettede kurve (meisasild’■). Det var den saakaldte hvide sild
(allee album) i modsætning til den røgede sild (allee, rubrum).
30 last norsk sild værdsattes i 1313 i Ravensworth til 22 £.
Sild maa have været en af Norges betydeligste udførselsartikler
omkring 1300.
Den kunst at salte silden blev først opfundet i det 15de
aarhundrede, og at røge silden kan man heller ikke have forstaaet
i Norge.
Af andre fiskerier synes kveitefisket at have været vigtigst.
Af kveiten eller helleflyndren brugte man at tørre de yderste og
fedeste dele og desuden stykket indenfor (indtil midtpartiet). Slig
tørret kveite (oldnorsk rafr «de fede dele», reklinqr «sidestrimlerne»)
var et almindeligt næringsmiddel.
Af hvalen vandt man ei alene tran, men ogsaa hvalkjød
har været benyttet som næringsmiddel; især en hvalart, reybr,
ansaaes for god og velsmagende, og hvalkjød blev udført til
udlandet.
Tranen (oldnorsk lysi) var dog det vigtigste. I de gamle
retterbøder nævnes lyse flere gange som indførselsartikel.
Af sælhunden brugtes spækket og skindet. Af hvalrossens
hud lavede man reb (svarbreipj, som var meget stærke og
fortrinlige. Hvalrostænder var i middelalderen en stor kostbarhed.
Naar man skulde hædre fremmede fyrster og stormænd, sendte
man dem falke og hvalrostænder.
Desuden udførtes fra Norge skind og huder, gjeteskind og
faareskind, tjære, farvemose og svovl fra Island.
Man har ment, at trælast-udskibningen fra Norge kun var
ringe, før hollænderne ved midten af det 15de aarhundrede
begyndte at hente trælast, og især før man i første halvdel af det
16de aarhundrede begyndte at sage tømmeret og oprettede
sagbrug. De engelske toldruller viser dog, at trælast var allerede
ved aar 1300 en vigtig udførselsgjenstand for vort land og kan
i betydning stilles ved siden af eller foran silden.
De store skoge havde i de ældre tider ingen økonomisk
betydning, saa islændinger kunde i Norge frit hugge tømmer i
kongens skog. Men senere blev det anderledes. Haakon V’s
retterbod af 1306 søgte at indskrænke salget af spærrer og bord
til byerne, hvilket viser, at trælasthandelen allerede da var af
vigtighed. Landene ved Nordsjøens kyster var allerede i det 13de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
