Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
NEDENES AiMT.
til fornemme herrer og damer var kantede med pelsværk, helst
med hermelin, naar de skulde være fine.
Ikke lidet skind kom fra Norge, og herjetogene til Bjarmeland
foretoges væsentlig for skindets skyld. Fra Norge kom hermelin,
hæver, graaværk, sælskind, oterskind og isbjørnskind. Det meste
norske skind gik vistnok til England. Det russiske blev af
hanseaterne udført fra kontoret i Nowgorod og gik især til Mellemeuropa.
Da Tore Hund flygtede over til England til Knut den store,
havde han med sig graaværk, bæver og sobel, udbyttet af hans
sidste bjarmelandsfærd.
Om Norges udførsel i middelalderen faar vi oplysning i
Tristrams saga. «Der kom en dag seilende et stort havskib til
Frankrig og kastede anker under kastellet. Det var drevet
did-hen fra det fjerne norden, og folkene var norrøne kjøbmænd med
mangehaande varer: graaværk, hvidskind, bæver, sort sobel,
tand-vare (d. e. hvalrostænder), bjørneskind, høge, graafalke og mange
hvidfalke, voks, huder, bukkeskind, skrei, tjære, tran, svovl og alskens
norrøne varer.»
Skrei eller torsk som tørfisk var Norges vigtigste
udførsels-artikel i middelalderen.
Allerede i Harald haarfagres tid og meget tidligere fiskedes
der skrei i Lofoten og andre steder. Hvert aar samledes en stor
flaade i Vaagan.
Lige fra de ældste tider har man forstaaet at lade skreien
tørre i vinden og derved gjøre den skikket til opbevaring og
udførsel. Det viser selve ordet torsk, som egentlig betyder
«tørret fisk».
Bergen blev det store oplagssted for Lofotens tørfisk,
stapel-pladsen, hvor der fandtes «en saadan masse tørfisk eller, som den
kaldes, skrei, at det overgaar alt maal og tal», fortælles der,
som før berørt, i det 12te aarhundrede.
Tørfisken spillede en stor rolle i middelalderens husholdning.
Mellemeuropa og England var dengang katholske lande, som trængte
fisk til fastedagene.
Edward I bestilte alene ved en enkelt leilighed 10 000 torsk
og 20 000 stokfisk foruden 20 læster røgesild og 20 barrels stør.
Biskopen af Hereford kjøbte i 1289—90 fra begyndelsen af
november til slutningen af marts hver uge sine reglementerede 24
stykker tørfisk for 2 sh. 6 d.
At tilberede torsken som klipfisk kom først i brug i det
17de aarhundrede. Tøndesaltet torsk derimod synes at have
været kjendt. Den kaldes ret og slet «salt fisk» i modsætning
til salt sild, salt makrel, salt gjedde etc. Om nordmændene selv
i middelalderen forstod at tøndesalte torsken, er uvist, da det kun
er fra udlandet, der tales om «saltet fisk» (eller torsk).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
